Julen er magisk i Magasin! Vil du være med?
Tak for din interesse i jobbet som juleassistance i Magasin.
Hér kan du læse vigtig og gavnlig information omkring rekrutteringsprocessen fra ansøgning til første arbejdsdag.
Vi anbefaler dig at læse det grundigt igennem inden du sender din ansøgning og igen, hvis du er så heldig at blive inviteret videre i processen.
Vi glæder os til en magisk jul i Magasin - måske med dig som en del af teamet. 🎄
Rekrutteringsproces for juleassistancer i Magasin
Ansøgning, video & straffeattest
Når vi har modtaget din ansøgning, kan du blive inviteret til videointerview og bedt om fremsendelse af straffeattest.
Invitation til online jobsamtale
Hvis du er så heldig at blive udvalgt til en personlig samtale, vil du modtage en invitation via mail med dato og tidspunkt.
Mød os til en online jobsamtale
Samtalen foregår online, og derfor opfordrer vi dig til at være klar inden samtalen på en computer, smartphone eller tablet med internetadgang og have tjekket at mikrofon og kamera er tilsluttet.
Alle modtager senest svar 7 dage efter samtalen.
Lad os lægge din vagtplan
Alt efter hvilken stilling du er til samtale omkring, vil du enten blive tilbudt et job med det samme eller efterfølgende blive kontaktet og inviteret ind til en vagtplanlægningsdag.
Hvis du tilbydes et job med det samme, vil vi gennemgå en vagtplan med dig til samtalen.
Hvis du derimod inviteres ind til en vagtplanlægningsdag, får mulighed for at indgive dine vagtønsker og således sammensætte din egen vagtplan. Vagtplanlægningen foregår i Magasin, og du kan forvente at det vil tage ca. 1,5 time. Efterfølgende modtager du besked via mail, om vi kan tilbyde dig jobbet som juleassistance.
Derfor bedes du medbringe din kalender og oversigt over vigtige datoer til samtalen og vagtplanlægningen, da de valgte vagter vil være bindende ved eventuel kommende kontraktudstedelse.
Ansættelse & kontrakt
Hvis du er så heldig modtage et jobtilbud, vil du 1-2 hverdage efter du har været til vagtplanlægning modtage en mail med din kontrakt, som du skal underskrive indenfor 24 timer med MitID.
Ansættelse & Opstart som juleassistance
Onboardingdag
Onboarding
Alle juleassistancer modtages til en lærerig onboardingdag, og derfor er det en forudsætning, at du kan deltage på en (lønnet) onboardingdag inden din første vagt.
Velkommen!
Første arbejdsdag
STORT tillykke med jobbet! Vi glæder os til at tage imod dig i Magasins mest magiske tid på året.
Kontrakt & Løn
-
Kontraktforhold
Hvis vi ansætter dig som Juleassistance, vil du modtage din kontrakt 1-2 hverdage efter vagtplanlægningen eller samtalen.
Kontrakten skal underskrives indenfor 24 timer med MitID efter fremsendelse. Derfor kan du læse nedenstående kontraktskabelon på forhånd.
I enkelte tilfælde kan der blive tale om andre kontrakter, som bliver tilsendt og informeret om ifm. potentielt tilbud som ansættelse.
-
Lønsatser for juleassistancer 2024
Grundløn
Timeløn kr. 134,92
Pension 9,7 %
Fritvalgskonto 9%
Forskudttidstillæg
Hverdage man-fre kl. 18-23 + kr. 30,00 pr. t.
Hverdage 23-06 + kr. 40,30 pr. t.
Lørdage kl. 15-24 kr. + kr. 52,80 pr. t.
Søn- og helligdage kl. 00-24 + kr. 58,80 pr. t.
Ansættelseskontrakt – timelønnet funktionær Midlertidig aftale
Virksomhed
A/S TH. WESSEL & VETT
KONGENS NYTORV 13
1095 KØBENHAVN K
ansætter herved
Fulde navn:
Adresse:
Mobil:
Cpr.nr.:
Pers.nr.:
som (juleassistance)
Arbejdssted: Forretningens adresse
Kontrakten gælder fra startdato (første vagt/onboardingdag) Til slutdato (sidste vagt)
Ansat fra startdato (første vagt/onboardingdag)
Funktionær fra dato indsættes
1. Overenskomst
Medarbejderen er ansat under funktionærloven, og vilkårene for ansættelsen reguleres i øvrigt efter overenskomst: DE/HK-Butik timeløn funktionær ufaglært midlertidig aftale. Overenskomsten ligger på www.danskerhverv.dk og på Magasins intranet.
2. Løn og arbejdstid
Lønnen er aftalt til kr. (se lønsatsskema) pr. time inkl. eventuelt personligt tillæg, og udbetales bagud hver den sidste hverdag i måneden. Medarbejderen modtager din lønseddel i e-Boks.
I tillæg hertil foretager virksomheden indbetaling på medarbejderens fritvalgs lønkonto i henhold til den gældende overenskomst. Bidrag udgør pt. 7% af den ferieberettigede løn.
Løn, eventuel overtidsbetaling og tillæg for forskudt tid udbetales sammen med lønnen og beregnes for perioden: 20. til 19. i udbetalingsmåneden.
Arbejdstiden er aftalt til ugentlig aftalt arbejdstid timer pr. uge i gennemsnit ekskl. frokost. Normal mødetid betyder, at Medarbejderen skal være klar til at begynde sit arbejde på det klokkeslæt, der står i arbejdsplanen.
Arbejdstiden kan tilrettelægges med USER_HOURS_WEEK i den enkelte uge, eller som et gennemsnit over 16 uger i fast plan.
Arbejdsplanen kan løbende ændres med 4 ugers varsel, dog således at medarbejderen altid kender sin vagtplan 16 uger frem. Ved enighed mellem parterne kan reglerne om varslinger af arbejdstiden fraviges.
Mer- og overarbejde kan forekomme. Fuldtidsansatte er forpligtet til at udføre overarbejde, mens deltidsansatte kan udføre merarbejde efter aftale. Ansættelsesforhold, der reguleres af en overenskomst, jf. pkt. 1, følger overenskomstens bestemmelser om overarbejde, samt deltidsansattes mer- og overarbejde.
Løn udbetales udelukkende til Medarbejderens Nem-Konto.
3. Pension
Medarbejderen får pension ifølge gældende overenskomst.
4. Ferie
Medarbejderen får feriegodtgørelse efter ferielovens regler.
5. Opsigelsesvarsler
De første tre måneder af ansættelsesforholdet er prøvetid, og i denne periode kan opsigelse gensidigt finde sted med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag, dog således at fratrædelse sker senest samtidig med prøveperioden udløb.
Herefter kan ansættelsesforholdet fra begge parters side opsiges skriftligt i overensstemmelse med funktionærlovens opsigelsesvarsler. Opsigelsen skal være modtageren i hænde senest den sidste dag i måneden.
120-dages-reglen
Uanset ovennævnte opsigelsesvarsler, jf. pkt. 5, er det en aftale, at Medarbejderen kan blive opsagt med en måneds varsel til ophør ved udgangen af en kalendermåned, når følgende tre betingelser alle er opfyldt:
1) Medarbejderen skal inden for de seneste 12 sammenhængende måneder have modtaget løn under sygdom i 120 dage i alt (inkl. søn- og helligdage).
2) Opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage.
3) Opsigelsen skal ske, mens Medarbejderen stadig er syg.
6. Ved sygdom
Sygefravær skal meldes telefonisk til nærmeste leder, eller dennes stedfortræder senest ved normal arbejdstids begyndelse. En sms-besked er en ikke gyldig sygemelding. I samtalen fortælles, om fraværet er af kortere eller længere varighed. Hvis medarbejderen er i stand til det, er det afgørende, at evt. presserende opgaver nævnes, så Manageren kan tage højde for det.
Hvis Medarbejderen er syg i længere tid, har Medarbejderen pligt til at deltage i opfølgningsmøder med kommunen. Hvis Medarbejderen ikke deltager, bliver det betragtet som misligholdelse af dit ansættelsesforhold, og Magasin har ret til at tilbageholde mistet refusion i din løn.
For så vidt angår retten til andet fravær, herunder barsel, feriefri, barn sygdom samt børneomsorgsdage, henvises til overenskomsten samt Magasins Medarbejderhåndbog.
7. Bibeskæftigelse
Der kan være særlige regler gældende for dit ansættelsesforhold, se nærmere i afsnittet herom i Medarbejderhåndbogen.
8. Uddannelse
For så vidt angår muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling henvises til overenskomstens regler herom. Magasin har i øvrigt uddannelser og kurser til alle og tilpasser hele tiden indhold og rammer, så det dækker dine og Magasins behov. Medarbejderen kan læse mere om mulighederne for uddannelse på Magasins Intranet samt Medarbejderhåndbogen.
9. Socialsikringsinstitutioner
Arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og arbejdsskadeforsikring pt. hos If.
10. Øvrige bestemmelser
Medarbejderen har til enhver tid pligt til at holde virksomheden underrettet om sin bopæl og sin private e-mailadresse.
Virksomheden kan med frigørende virkning sende lønsedler og meddelelser/dokumenter vedrørende ansættelsesforholdet til medarbejderen via medarbejderens private e-mail samt via en elektronisk postløsning herunder til E-boks. Dette udelukker ikke andre sædvanlige fremsendelsesformer.
Medarbejderen er endvidere forpligtet til at holde sig opdateret med beskeder sendt ud elektronisk via Magasins medarbejderapp.
Den til enhver tid gældende Medarbejderhåndbog og Magasins andre politikker, som fremgår af Intranettet, er en del af grundlaget for ansættelsesforholdet, og Medarbejderen er forpligtet til at holde sig bekendt med den til enhver tid gældende Medarbejderhåndbog og øvrige politikker, som løbende opdateres på Intranettet.
Medarbejderen har både under ansættelsen og efter fratrædelse ubetinget tavshedspligt med hensyn til alle forhold vedrørende Magasin, herunder men ikke begrænset til kundeforhold, produktionsforhold, markedsføringsforhold og andre forretningshemmeligheder mv., som medarbejderen bliver bekendt med gennem sin ansættelse, og som ifølge sagens natur ikke bør komme til tredjemands kundskab. I øvrigt henvises til lov om forretningshemmeligheder.
Brud på tavshedspligten og/eller lov om forretningshemmeligheder under ansættelsesforholdet betragtes som grov misligholdelse, der kan medføre ophævelse af ansættelsesforholdet.
11. Andre væsentlige vilkår:
12. Underskrift
Denne ansættelseskontrakt er underskrevet i to eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar er elektronisk udleveret til medarbejderen.
Kontrakten er signeret digitalt og erstatter alle evt. tidligere udstedte kontrakter.
A/S Th. Wessel & Vett USER_FULL_NAME
Magasin du Nord
HR*
*DIGITALT SIGNERET AF BEGGE PARTER