Muligheder i Magasin
Læs mere om de forskellige karrieremuligheder i Magasin
En mulig karrierejse i Magasin
2020
Elev
Start som detailelev i magasin. Undervisningen foregår i vores forretning på Kongens Nytorv og er kun for Magasin elever
#MagasinElev
2022
Sales and Service Ambassador/Cashier
Vi ansætter mange af vores dygtige elever, når de har færdiggjort deres uddannelse.
2023
Brand Ambassador
Næste skridt kunne være at blive Brand Ambassador
2024
Assistant Manager
Vil du gerne have redskaberne til at lede andre, så er rollen som talent lige noget for dig. Her undervises du af interne underviser i alt fra personlighed til købmandsskab.
2025
Sales and Service Manager
Drømmer du om at have ledelses ansvar kunne næste skridt på rejsen være Sales and service manager
2027
Back of House
Næste del af karrierejsen kunne være i vores indkøbsafdeling. Her sidder de med ansvaret for at udvikle og lancere nye afdelinger, brands og produkter for konstant at overraske og tiltrække vores kunder.
Sales and Service Ambassador
Magasin er scenen, hvor du hver eneste dag spiller detailhandlens bedste forestilling. Som Sales and Service Ambassador i Magasin er du en betydningsfuld medarbejder. Det er dig, der byder vores kunder velkomne og møder dem med positiv attitude og unik personlig service. Takket være din indsats og evne til at skabe gode relationer får Magasins kunder lidt mere end de forventer.
Lysten driver salget
For at blive en god Sales and Service Ambassador har du først og fremmest lyst til at sælge. Du forstår din kunde og er i stand til at afdække kundens behov. Det er afgørende, at du tager dig tid til at præsentere den enkelte vare og har overblik over, hvilke alternativer du kan foreslå.
Magasin har mange loyale kunder, og vi er taknemmelige for hver og en. Vi ved, at de blandt andet sætter stor pris på vores særlige services som fx personlig shopper, Goodie Card og VIP-arrangementer.
En af dine allervigtigste opgaver som Sales and Service Ambassador er at udvide kredsen af loyale kunder, så de får lyst til at komme igen. Det gør du ved at tilbyde hver eneste kunde de ekstra fordele, der følger med at shoppe i Magasin, og ved at give dem en personlig og nærværende shoppeoplevelse.
Magasin er mulighedernes hus – her får du salgstræning, kompetencekurser og daglig sparring fra professionelle, engagerede kolleger og Managere. Du har desuden gode muligheder for at rokere internt mellem Magasins forskellige afdelinger og forretninger eller bruge din erfaring som Sales and Service Ambassador til at vælge andre spor, som matcher dine og Magasins forventninger.
Cashier
Magasin er scenen, hvor du hver eneste dag spiller detailhandlens bedste forestilling. Som Cashier i Magasin er du en betydningsfuld medarbejder. Det er dig, der sørger for at kunden går glad fra afdelingen med et stort smil. Takket være din indsats og evne til at skabe gode relationer får Magasins kunder lidt mere end de forventer.
Smilet gør forskellen
For at blive en god Cashier har du først og fremmest lyst til at tale med kunderne. Du sørger for at kunderne bliver mødt med et smil og venlighed, mens de får god kassebetjening.
Du har fokus på, at der i betalingsprocessen bliver taget hånd om vores kunder ved at tilbyde alle relevante services, såsom udlevering af gavekit, gaveindpakning, Tax-Free, Goodie Card, event henvisninger og behandling af reklamationer mm.
Du sikrer, at returnerede varer bliver professionelt håndteret og hurtigt klar til at komme på salgsarealet igen.
Magasin har mange loyale kunder, og vi er taknemmelige for hver og en. Vi ved, at de blandt andet sætter stor pris på vores særlige services som fx personlig shopper, Goodie Card og VIP-arrangementer.
En af dine allervigtigste opgaver er at udvide kredsen af loyale kunder, så de får lyst til at komme igen. Det gør du ved at tilbyde hver eneste kunde de ekstra fordele, der følger med at shoppe i Magasin, og ved at give dem en personlig og nærværende shoppeoplevelse.
Magasin er mulighedernes hus – her får du salgstræning, kompetencekurser og daglig sparring fra professionelle, engagerede kolleger og managere. Du har desuden gode muligheder for at rokere internt mellem Magasins forskellige afdelinger og forretninger.
Brand Ambassador
Magasin er scenen, hvor du hver eneste dag spiller detailhandlens bedste forestilling. En vigtig del af oplevelsen ved at handle i Magasin er mødet med de mange internationale og danske brands. Som Brand Ambassador repræsenterer du et eller flere kvalitetsmærker. Du er stolt af dit brand og elsker at præsentere og sælge det. Du har desuden et indgående produktkendskab, som du inspirerer vores kunder med.
Find din rette hylde
Vil du have et job med ansvar, men ikke nødvendigvis for andres arbejde, kan du blive Brand Ambassador. En vigtig del af oplevelsen ved at handle i Magasin er mødet med de mange internationale brands, og det kan blive din opgave at være brandets repæsentant i butikken. Derfor er det vigtigt, at du hele orienterer dig om nyeste trends og tendenser og kan agere på dette.
Er du en enestående Brand Ambassador med drømme om at udvikle dig inden for salg, har du mulighed for at blive Brand Ambassador. Det betyder, at du fortsat giver dine kunder den personlige og positive service, du er kendt for, og samtidig får ansvar for et eller flere brands i butikken. Dagen igennem holder du butikken salgsklar og indbydende. Du forstår at præsentere varerne på en inspirerende måde, der både griber trofaste kunder og dem, der ”bare kigger”.
I dit daglige arbejde er du i løbende dialog med samarbejdspartnere og Magasins Indkøbsafdeling om fx indkøb, kampagner og varelager. Det er derudover din opgave at gennemføre promotions og sørge for tydelig skiltning og prismærkning.
Du får med andre ord rig mulighed for at udvikle dig i et spændende salgsjob, hvor du har selvstændigt
Assistant Manager
Som Assistant Manager i Magasin får du mulighed for at udvikle dig sammen med nogle af branchens bedste Managere. Du er en vigtig ressource, som Magasin har store forventninger til. Derfor har vi udviklet vores eget uddannelsesforløb til dig.
Vigtig holdspiller
Din hverdag foregår på salgsgulvet, hvor du sammen med din manager har ansvaret for at skabe den bedste hverdag for medarbejderne og kunderne i afdelingen. Dit samspil med din Sales and Service Manager er vigtig for at få dagligdagen til at køre optimalt, og du vil i dennes fravær være medarbejderens go-to person. Du vil sammen med din manager være ansvarlig for alt fra bemandingsplaner, til kampagnestyring, rekrutteringssamtaler og medarbejderudviklings samtaler til klargøring og eksekvering af sæsonstart.
Som Assistant Manager kommer du på interne lederuddannelse, som vi skræddersyr til dig. Den kan sigte mod at gøre dig til Sales and Service Manager, så du en dag kan lede din helt egen afdeling i en af vores forretninger. Og hvis du vil blive i rollen som Assistant Manager, så er dette også en mulighed.
Forløbet sættes, uanset retning, sammen ud fra din baggrund, kompetencer og niveau. På den måde kan vi sikre, at din karriere tager en retning, som kommer både dig og Magasin til gode. Lederuddannelsen indeholder træning i ledelse, kommunikation og økonomisk forståelse. Forløbet er en blanding af udfordrende og praktiske opgaver i forretningen.
Under hele forløbet bliver du i dagligdagen bakket op af stærke interne kolleger, Managere og samarbejdspartnere. Forløbet er ikke tidsbegrænset men for forlænges eller forkortes alt efter din udvikling.
Sales and Service Manager
Som Sales and Service Manager i Magasin træder du ind på holdet af dygtige købmænd, der alle arbejder målrettet for at give vores kunder lidt mere, end de forventer. Du får medansvar fra dag ét for at sikre den bedste indtjening og er med til at udvikle både forretningsgange og medarbejdere, så vi når vores mål.
Stærkt købmandskab og en stærk leder
For at få succes som Sales and Service Manager, er du en rigtig dygtig købmand og en stærk leder. Du får det fulde ansvar for din afdeling og skal lede den, som var det din egen butik. Det kræver, at du er mere ansvarsbevidst end de fleste, økonomisk og analytisk skarp og i stand til at arbejde ubesværet efter Magasins visuelle drejebøger.
Du boltrer dig i en forandringspræget hverdag, hvor du med selvstændigt ansvar arbejder med koncepter og har blik for her og nu-resultater.
Som Sales and Service Manager i Magasin er du ansvarlig for at træne og kompetenceudvikle dine medarbejdere, f.eks. med udvikling og salgstræning i forretningen. Du har fokus på deres trivsel og performance og ved, hvordan du skal motivere og inspirere til service i særklasse.
Din egen udvikling og videreuddannelse bliver også vægtet højt. Du får løbende en intern lederuddannelse af Magasins eget trænerteam, som står klar til at give dig masser af relevant træning i ledelse, den svære samtale, forretningsforståelse m.m. – alt sammen med udgangspunkt i at skabe branchens bedste ledere, der kan skabe de bedste resultatet.
Afdelinger og jobfunktioner i Magasins Backoffice
I Magasin har vi alle backofficefunktioner samlet inhouse på Kongens Nytorv, hvilket giver vores medarbejdere mulighed for at søge intern karriereudvikling på tværs af mange fagområder.
Vores Backoffice består af HR, IT, Finance, Retail, Marketing, Online og Indkøb.
I HR har du mulighed for at arbejde med rekruttering, business partnering, træning og udvikling, kontraktuelle og juridiske anliggender og løn.
I IT understøttes Magasins tekniske løsninger af både support, operations, udviklere, systemintegratorer, projektledere og softwareudviklere.
Finance sidder med økonomistyringen for hele vores virksomhed og sørger for, at vores flere tusinde partnere får den rette betaling på det rette tidspunkt. Finance varetager alle roller inden for regnskab og finansiering.
Magasins Retailteam består af både Operations, Instore Retail Excellence, Facility Management og vores forretningsledelse i vores syv fysiske forretninger. Her arbejdes der hver dag på at sikre driften og optimale arbejdsprocesser i vores syv fysiske forretninger, Løn- og omkostningsstyring og udvikling af strategiske retail-koncepter. Der arbejdes yderligere med forretningskoncepter, inhouse services og den visuelle kundeoplevende.
I Marketing arbejder vores specialister med både kundedata, digital trafik, grafisk design, visuelt design og kommunikation, PR, SoMe, kampagner, app og nyhedsmails til vores Goodie kunder og meget mere.
Online arbejder med online salg, analyse af online brugeradfærd og design af den digitale brugeroplevelse på vores websites. Her sidder både E-commerce Category Specialister, Site Specialister og Online Customer Care medarbejdere, der samarbejder om at skabe inspirerende shoppeoplever på vores websites.
Som ”House of most loved Brands” er vores team i Indkøb ansvarlig for at udvikle og lancere nye områder, brands og produkter. Når sortimentet bestemmes er det rette match mellem brands, produkter og kunder afgørende for at kunne indfri vores kunders behov. Derfor er forståelsen for trends og tendenser noget af det vigtige, når man arbejder i Indkøb. Afdelingen består af flere forskellige teams med hvert sit ansvarsområde, hvor du kan sidde i Retail Indkøb, Retail Merchandising, Supply Chain Management og Designstudiet.
I alle vores afdelinger er der både specialist og lederroller, hvilke skaber muligheder for dem, der ønske at fordybe sig som specialist inden for specifikt fagområde samt for de specialister, som på sigt drømmer om at udvikle deres ledelseskompetencer.