Sales and Service Manager til Lingeri
Er du en erfaren og engageret leder og har du mod på en karriere i magiske Magasin, så vil vi gerne høre fra dig!
''Hej, jeg hedder Rikke, og jeg er Department Store Manager i Magasin i Lyngby. Lige nu leder jeg efter en Sales & Service Manager med stærk ledelseserfaring til vores lingeriafdeling''
Som Sales & Service Manager i lingeri får du en central rolle i en af Magasins mest synlige afdelinger. Du skaber resultater gennem tydelig ledelse, høj tilstedeværelse på gulvet og en evne til at omsætte planer og mål til konkret handling. Du drives af at skabe udvikling – både for forretningen, dine medarbejdere og dig selv – og du motiveres af at være en del af et ambitiøst miljø, hvor der stilles krav, men hvor du også får masser af støtte og sparring.
Jeg forventer af dig:
Som Sales & Service Manager i lingeri får du ansvaret for at drive salget og sikre en førsteklasses kundeoplevelse i et område med stor synlighed og højt fokus. Du leder et mindre team bestående af fem medarbejdere og har samtidig et tæt samarbejde med vores eksterne partnere på salgsområdet. Derfor er det vigtigt, at du trives i en rolle, hvor du både leder dit eget team og samarbejder effektivt med eksterne interessenter.
Jeg søger en leder, der:
- Udviser nærværende og tydelig ledelse på gulvet og formår at motivere gennem positiv energi og personlig gennemslagskraft
- Følger dagligt op på sælgeradfærd og formår at omsætte tal og data til handling
- Har blik for det kommercielle – og kan arbejde målrettet med salgstal, budgetter, lagerstyring og performance
- Har erfaring med at udarbejde vagtplaner, ferieplaner og sikre struktur i hverdagen
- Brænder for at udvikle medarbejdere gennem rekruttering, MUS og performance-samtaler
- Er handlekraftig, empatisk og har et naturligt og smittende smil
- Trives i samarbejdet med både interne afdelinger som Indkøb, VM, Marketing og HR – og formår at navigere i en kompleks hverdag med mange kontaktflader
- Kan agere med høj energi og tydelig retning – og drives af at skabe synlige resultater gennem og sammen med andre
Mig som leder:
"I Magasin samler vi på talenter, og sammen vinder vi mesterskaber."
Vi arbejder ud fra vores værdier: positiv attitude, stærk holdånd og godt købmandskab. Tilgangen er levende og nærværende ledelse. Jeg har tiltro til, at du gør dig umage hver dag. Det er naturligt for dig at tage ansvar og arbejde effektivt. Til gengæld får du stor indflydelse på måden, vi arbejder på i Magasin Lyngby, og du får de bedste kollegaer.
Magasin som arbejdsplads
I Magasin har vi stor tiltro til, at du tager ansvar for din afdeling og dine medarbejdere. Du får det fulde ansvar, og din leder står klar til at supportere og hjælpe dig med at blive en endnu stærkere leder. Dagligt vil du møde en åben og ærlig dialog fra dine kollegaer og din leder, og der er plads til at tale om stort og småt.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere trin, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rette match for dig og Magasin. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases – alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter.
Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Grundet sommerferie må der forventes længere svartid end normalt.
- Afdeling
- Lingeri & Nattøj
- Rolle
- Sales and Service Manager
- Lokationer
- Lyngby
Lyngby
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.