IT Operation Specialist
Er du erfaren inden for IT drift og 3rd level support, og vil du være med til at sikre drift, fejlfinding og stabile systemer i Magasin?
”Hej, jeg hedder Jesper, og jeg er Head of IT Operation i Magasin. Lige nu leder jeg efter en IT Operation Specialist, der ønsker at sikre drift, fejlfinding og stabile systemer i Magasin.”
Teamets hverdag og ambitioner
Som IT Operation Specialist i Magasin bliver du en del af et dedikeret team på otte medarbejdere, der håndterer 3rd level support og drifter Magasins IT-systemer. I det daglige gør vi alt hvad vi kan, for at sikre og opretholde driften i vores forretninger og på vores webshops, så vi kan give vores mange besøgende kunder en god oplevelse.
Du får en central rolle i et team med højt engagement og stærkt sammenhold. Vi sætter pris på hinandens selvskab og samarbejde, og vi gør vores for at have det sjovt, imens vi arbejder. Du kan se frem til en hverdag med frihed under ansvar.
Stillingen er på 37 timer om ugen fordelt på hverdage inden for almen kontortid, og vi har kontor på Kongens Nytorv.
Dine ansvarsområder
Som IT Operation Specialist vil du være med til at overvåge og sikre stabil drift på vores systemer, og din første tid i Magasin vil især være præget af at understøtte implementeringen af vores nye kassesystem. Du kan således se frem til følgende arbejdsopgaver:
- Drift, monitorering og vedligeholdelse af vores kørende systemer/applikationer, herunder proaktiv fejlsøgning og optimering
- Understøtte implementeringen og driften af vores nye POS/kassesystem
- Overvåge og fejlsøge integrationer mellem vores systemer og sikre at data flyder korrekt
- Skrive og vedligeholde PowerShell scripts
- Opbygning af SQL queries i forbindelse med fejlsøgning og analyse
- Samarbejde med øvrige teams og leverandører for at sikre høj oppetid og brugertilfredshed
Skal du med på holdet?
For at trives i rollen, ser vi gerne at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling inden for IT-drift og 3rd level support
- Har teknisk forståelse for systemintegrationer og fejlfinding i komplekse miljøer
- Har erfaring med udrulning af software til pc’er, herunder opbyggelse af installationsscripts mm.
- Har generelt kendskab til system/netværks fejlsøgning
- Har forståelse for PowerShell scripting og opbygning af SQL queries til overvågning eller fejlsøgning
- Har gåpåmod og lysten til at lære
- Ikke bange for at tage imod nye udfordringer og selv finde løsninger
- Er selvstændig og kan tage beslutninger når det gælder
- Eventuelt har erfaring fra retailbranchen og/eller med kassesystemer, men det er ikke et krav
Mig som leder
I Magasin bliver du omgivet af passionerede kollegaer, som alle stræber efter at levere deres bedste. Som leder forventer jeg, at du på samme vis yder dit bedste, og jeg vil sørge for at give dig rammerne, så du kan lykkes. Opstår der problemer, så står dine kollegaer klar til at hjælpe dig, og omvendt træder du til, når der er behov for det. Vi er et uformelt team, og hos os kan man tale frit om både stort og småt.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i teamet.
Med venlig hilsen
Jesper Olsen
Head of IT Operation
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin
- Afdeling
- IT
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
IT Operation Specialist
Er du erfaren inden for IT drift og 3rd level support, og vil du være med til at sikre drift, fejlfinding og stabile systemer i Magasin?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.