PMO Projektleder i IT
Hej, mit navn er Camilla, og jeg leder Magasins PMO (Project Management Office) i IT-afdelingen. Jeg søger en erfaren projektleder, der vil få ansvaret for at drive nogle af Magasins mest strategisk vigtige projekter på tværs af hele organisationen. Er det dig, vi leder efter?
Om teamet og vores ambitioner
PMO’et har som hovedopgave at skabe overblik og sikre eksekvering af Magasins vigtigste strategiske projekter. Teamet er forankret i IT, da størstedelen af vores projekter har en digital kerne og kræver tæt samarbejde med udvikling og drift.Som vores nye projektleder bliver du en central del af Magasins digitale rejse, hvor ambitionen er klar: at skabe den bedste omnichannel-oplevelse for vores kunder. Du får en bred kontaktflade på tværs af hele virksomheden og arbejder tæt sammen med managementgruppen, som prioriterer de strategiske projekter.
I IT fungerer vi både som strategisk partner og driftsmæssig rygrad for forretningen. Vi er ca. 55 dedikerede medarbejdere – udviklere, systemintegratorer, QA-specialister, supportere, operations, projektledere og delivery managers – der alle deler passionen for at skabe en robust IT-arkitektur med bæredygtige integrationer og moderne systemer.
Vores arbejde understøtter Magasins vision: At skabe et inspirerende shoppingunivers for vores mere end 46 millioner årlige kunder.
Dine primære opgaver
Som PMO Projektleder i IT får du en central rolle i at styre og koordinere projekter, der driver Magasins forretningsudvikling fremad. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Ansvar for planlægning, styring og koordinering af projekter på tværs af IT, Online, Marketing, SCM, Retail og Indkøb m.fl..
- Udarbejdelse og opfølgning på projektplaner, leverancer, milestones og deadlines – og sikre tydelig forventningsafstemning med alle interessenter.
- Løbende optimering af tidsplaner og ressourcer samt klar kommunikation til alle involverede parter.
- Sikring af fremdrift og scope – og at udvikling af nye features, systemer, processer og applikationer sker i tæt samarbejde med forretningen, udviklere, QA og supportteams.
- Identificering af risici og udfordringer – og arbejde proaktivt med løsninger og eskalering.
- Udarbejdelse af statusrapporter, budgetopfølgning og roadmap.
Hvem er du?
Du motiveres af at skabe struktur, fremdrift og resultater i komplekse IT-projekter. Du har både teknisk forståelse og forretningsmæssig indsigt – og trives i et miljø med mange interessenter og højt tempo.
Vi forestiller os, at du
- Har flere års erfaring med projektledelse – gerne fra en større organisation.
- Har solid teknisk forståelse og erfaring med IT-projekter (måske med en IT-faglig baggrund).
- Kan kombinere agil og vandfaldsbaseret projektledelse, så leverancer når i mål.
- Gerne er certificeret Scrum Master eller Product Owner.
- Trives i en travl og foranderlig hverdag, hvor du bevarer overblikket og roen.
- Er stærk i formidling og relationer – og kan skabe tillid på tværs af teams og niveauer.
- Kommunikerer flydende på både dansk og engelsk.
- Har erfaring med Jira og gerne Monday.com.
- Bidrager til et positivt og uformelt arbejdsmiljø – og hjælper med at skabe god energi i teamet.
Din nye arbejdsplads
Hos Magasin får du en spændende hverdag i en traditionsrig, men moderne virksomhed med en stærk kultur og fokus på udvikling. Vi prioriterer intern karriereudvikling og arbejder målrettet på at bevare vores position som “The House of Most Loved Brands” – med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands.
Stillingen er på 37 timer om ugen med base på vores hovedkontor ved Kongens Nytorv i København.
Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Om mig som leder
Hos mig får du en leder, der tror på tillid, frihed og samarbejde.
Jeg værdsætter åbenhed, humor og et arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt – også når tempoet er højt.
Jeg brænder for at udvikle mennesker og skabe stærke løsninger sammen, der gør en reel forskel for både kollegaer og kunder.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
– Camilla, Head of PMO, IT – Magasin du Nord
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- IT
- Rolle
- Projektleder
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.