Sales & Service Manager
Har du en rygsæk fyldt med ledelsesværktøjer, og vil du sikre at dit team leverer de absolut bedste kundeoplevelser i Magasin?
”Vi leder lige nu efter en passioneret Sales & Service Manager med ledelseserfaring, som motiveres af at videreudvikle og dygtiggøre sit team, drive salget og sørge for, at kunderne får den absolut bedste oplevelse, når de handler i Magasin”
Dine ambitioner og hverdag
Som team stræber vi altid efter at overgå kundernes forventninger. Derfor er vi konstant nysgerrige på, hvordan vi skaber et inspirerende univers, der får kunderne lyst til at komme igen.
Som Sales & Service Manager i Magasin går du forrest, og er med til at sætte retningen for, hvordan vi skaber de absolut bedste kundeoplevelser. Salgsgulvet bliver din primære arbejdsplads, hvor du vil have det fulde ansvar for salgstal, budgetter og lagerstatus. Du motiverer teamet, og har ansvaret for ansættelser samt udvikling og træning af dine medarbejdere.
I din dagligdag har du tæt dialog med dine kollegaer i Retail, HR, VM, Marketing m.v., og du bliver du en del af et stærkt managerteam, hvor du sparrer med de andre ledere på etagen og forretningsledelsen – alle med solid retail-erfaring.
Du er vigtig for os
… Fordi du med rygsækken fyldt med værktøjer kan hjælpe os med at sætte retningen for den gode oplevelse i Magasin. Derudover ser vi gerne at du:
- Motiveres af at skabe succes gennem dine medarbejderne
- Har tidligere ledelsesmæssig erfaring og fremragende menneskelige kompetencer
- Besidder evnen til at lede med nærvær og har erfaring med målrettet medarbejderudvikling
- Har solid retail erfaring, herunder en god forretningsforståelse og et skarpt blik for købmandsskab
- Trives i et dynamisk miljø og formår at jonglere mange opgaver
- Brænder for at skabe de bedste shoppeoplevelser for vores kunder
- Har forståelse for at arbejde i en konceptstyret virksomhed
Magasin som arbejdsplads
I Magasin har vi stor tiltro til, at du tager ansvar for din afdeling og dine medarbejdere. Du får det fulde ansvar, og din leder står klar til at supportere og hjælpe dig med at blive en endnu stærkere leder. Dagligt vil du møde en åben og ærlig dialog fra dine kollegaer og leder, og der er plads til at tale om stort og småt.
I Magasin leverer tror vi på at en positiv attitude, godt købmandskab og en stærk holdånd er vejen til succes, og vi forventer, at du deler samme værdier, og vil gør dit for at efterleve dem.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Sales & Service Manager
Har du en rygsæk fyldt med ledelsesværktøjer, og vil du sikre at dit team leverer de absolut bedste kundeoplevelser i Magasin?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.