Rekrutteringskonsulent til Stores
Får du energi af at tale med mennesker, og vil du være med til at finde de helt rette talenter til alle Magasins forretninger?
”Hej. Jeg hedder Jo, og jeg er Teamlead for vores rekrutteringsteam i Magasin. Jeg søger en ny kollega, som vil få ansvaret for at rekruttere retail talenter til alle vores lokationer. Jeg glæder mig derfor til at høre fra dig, der elsker at tale med mennesker, som kender til retail – og som ved alt om, hvordan vi finder de største stjerner til vores forretninger.”
Teamets ambitioner og hverdag
Du vil i dette job få ansvaret for at finde og rekruttere retailbranchens bedste talenter til hele Magasins salgsorganisation. Vi fungerer som internt rekrutteringsbureau for vores forretninger og har altid fokus på at drive gode og værdiskabende rekrutteringsprocesser for både kandidater og ansættende ledere. Du får ansvaret for hele processen fra afklaring af jobprofil til stillingen er lukket.
Du vil have base på Kgs Nytorv, men da vi rekrutterer til alle Magasins afdelinger i alle forretninger i hele Danmark vil der forekomme rejseaktivitet. En stor og vigtig del af vores arbejde er den årlige rekruttering af flere hundrede juleassistancer til alle forretninger, som du skal varetage sammen med resten af teamet.
Din rolle i teamet
Vores fokus er at levere rekrutteringsforløb, som er kendetegnet ved godt købmandskab, på lige fod med resten af vores organisation. Det opnår vi ved at være nytænkende og resultatorienterede samtidig med, at vi har det enkelte menneske og den personlige udvikling i fokus.
Vi ønsker os en kollega, der:
- Har erfaring fra retailbranchen
- Har lyst til at rekruttere til alle vores afdelinger i alle forretninger
- Elsker at tale med mange mennesker dagen lang både om rekruttering og sparring
- Forstår vigtigheden af at overholde vores processer, som sikrer, at vi ikke mister overblikket og effektiviteten i en travl hverdag
- Har interesse for trends og tendenser inden for rekruttering
- Drives af det tempo og den dynamik som vores branche er kendetegnet ved
Magasin som arbejdsplads
I Magasin får du en spændende rolle i en virksomhed med en stærk og dynamisk virksomhedskultur. Vi er kendt for intern karriereudvikling af vores medarbejdere og søger løbende at dygtiggøre os for at sikre den fortsatte position som ”The House of Most Loved Brands” med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands.
Mig som leder
Som leder lægger jeg vægt på personlig og faglig udvikling. I teamet sparrer vi med hinanden, og hjælper hinanden, når behovet opstår. Vi sætter pris en god og uformel tone, og vi kan lide at have det sjovt, mens vi arbejder.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.
Med venlig hilsen
Jo Thillemann
Teamlead
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Human Resources
- Rolle
- Recruitment Consultant
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Rekrutteringskonsulent til Stores
Får du energi af at tale med mennesker, og vil du være med til at finde de helt rette talenter til alle Magasins forretninger?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.