Sales and Service Ambassador til Damesko
Er du en energisk og servicemindet sælger med passion for sko og tasker? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Hej, jeg hedder Pernille, og jeg er Sales and Service Manager i Magasin Kongens Nytorv. Lige nu leder vi efter nye kolleger til vores Damesko-afdeling, som har lyst til at være med til at skabe fantastiske kundeoplevelser i et travlt og dynamisk miljø.
Teamets ambitioner og hverdag:
Rollen som Sales and Service Ambassador er en del af vores servicekoncept i Magasin, hvor vi arbejder specialiseret i mødet med kunden. Du sikrer kundeoplevelsen med dyb produkt- og materialekendskab samt fantastisk service på gulvet. To dage er aldrig ens, men din vigtigste opgave er at sikre, at kunderne altid møder en kompetent og servicemindet Sales and Service Ambassador, der inspirerer med personlig service og skaber en ekstraordinær shoppingoplevelse.
Skal du med på holdet?
Som Sales and Service Ambassador i Magasin bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Vi søger både kolleger til 30 og 37 timer om ugen, fordelt på hverdage og weekender i vores åbningstid 10-20.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
- Elsker at arbejde med salg og skabe kundeoplevelser ud over det sædvanlige.
- Har gerne kendskab og interesse i produktkategorierne sko, tasker og accessories.
- Elsker at hjælpe kunderne med at finde de rette varer til det rette budget.
- Trives i et travlt miljø med mange kunder på én gang og er omstillingsparat.
- Er en stærk teamplayer, da samarbejde er nøglen til succes.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som ansat have adgang til flere dejlige fordele og gode rabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen og forventer samtidig, at du tager ansvar og altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Send nemt din ansøgning, og gerne en kort video, hvor du fortæller lidt om dig selv. Hvis du går videre, vil der eventuelt være et videointerview og derefter en personlig samtale.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
- Afdeling
- Sko, Accessories
- Rolle
- Sales & Service Ambassador
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Sales and Service Ambassador til Damesko
Er du en energisk og servicemindet sælger med passion for sko og tasker? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.