Ungarbejder til vores Prøverum
Mangler du et fritidsjob efter skole og giver du smilende kundeservice og er god til at holde orden? Så er du måske vores nye ungarbejder til vores prøverum i Magasin Aarhus!
"Hej, jeg hedder Pernille og jeg er Cashier Manager i Magasin Aarhus. Lige nu leder vi efter ungarbejdere til vores prøverum i Herre Fashion og Womens Fashion & Jeans, som har lyst til at tage hånd om praktiske driftsopgaver i prøverummene og altid møder kunderne med et smil"
Teamets ambitioner og hverdag:
Som ungarbejder i vores prøverum, sikrer du kundeoplevelsen omkring prøverummene, hvilket indbefatter smilende service, oprydning og opbøjling.
Du er aldrig alene, og der vil altid være en kollega at spørge til råds. Samtidig tager du selv ansvar for kundebetjening med et smil, og du sikrer at afdelingen er pæn og inspirerende over for vores kunder.
Skal du med på holdet?
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er cirka 8 timer om ugen, fordelt på hver anden weekend og enkelte eftermiddage/aftener i forretningens åbningstid.
Vi ønsker os en ny kollega der:
- Elsker at holde orden og rydde af, så vores prøverum fremstår indbydende over for kunderne.
- Er udadvendt, smilende, servicemindet og har en god energi.
- Elsker at arbejde i et højt tempo med fysisk aktivitet. Der skal bøjles mange varer og hentes nye styles til kunderne.
- Har lyst til at arbejde efter skole.
Ansættelse sker i henhold til Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HKs bestemmelser for ansættelse af unge under 18 år.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele og gode rabatter. Jeg står altid klar til at sparre med dig og forventer samtidig, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder.
Vil du søge jobbet?
Du kan let og hurtigt sende os din ansøgning via linket, og vi håber på, at du også har lyst til at fortælle lidt om dig selv i en lille video, som du kan vælge at sende med din ansøgning.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Med venlig hilsen
Pernille
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Ungarbejder til vores Prøverum
Mangler du et fritidsjob efter skole og giver du smilende kundeservice og er god til at holde orden? Så er du måske vores nye ungarbejder til vores prøverum i Magasin Aarhus!
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.