Artificial Intelligence Specialist
Brænder du for Artificial Intelligence og Machine Learning, og har du lyst til at forbedre kundeoplevelsen og interne processer gennem avancerede datamodeller?
”Hej, jeg hedder Henri, og jeg er leder for afdelingen Data & Insights, hvor vi arbejder med data for at skabe indsigt og drive strategiske beslutninger på tværs af Magasin. Vi er på udkig efter en AI Specialist, der til en start skal hjælpe os med at berige vores produktdata gennem udvikling af ML modeller, herunder brug af både LLM’er og Computer Vision for at sikre høj kvalitet, konsistens og brugerværdi i produktattributter, hvilket forbedrer kundeoplevelsen.”
Du vil arbejde tæt sammen med et stærkt team bestående af BI-specialister, dataingeniører, webanalytikere og indsigtsspecialister for at sikre, at vi udnytter AI og ML til fulde i vores data- og forretningsstrategi.
Din hverdag i Magasin
I Magasin kan du se frem til en dynamisk hverdag, med fart over feltet. Som AI Specialist hos os vil dine primære arbejdsopgaver være:
- Udvikling, træning og implementering af machine learning-modeller, der beriger produktdata, forbedrer datakvaliteten og sikrer konsistens i produktattributter
- Anvendelse af LLM’er og Computer Vision-modeller til at øge produktattributters brugerværdi og præcision
- Samarbejde med forretningsenheder for at identificere potentielle AI-løsninger, der kan forbedre kundeoplevelsen og optimere data
- Sikre at AI-modeller integreres i vores eksisterende datastrukturer og understøtter vores overordnede forretningsstrategi
- Løbende evaluering og optimering af modeller for at sikre performance og relevans
- Udnyttelse af vores Azure-infrastruktur til udvikling og skalering af AI-løsninger
Du er vigtig for os
.. fordi du med din viden er med til at udvikle og implementere skræddersyede løsninger, som optimerer vores produktdata og driver vores forretningsmæssige succes som en af Danmarks førende retailere. Vi leder efter dig, der har:
- Erfaring med at udvikle og implementere ML-modeller, herunder LLM’er og Computer Vision
- Stærk viden om Python eller lignende programmeringssprog anvendt til AI-udvikling
- Erfaring med cloud-platforme, særligt Microsoft Azure, og evnen til at udnytte platformens muligheder for AI og ML
- Interesse for at forstå komplekse forretningsbehov og omdanne dem til tekniske løsninger
- Erfaring med at arbejde med store datamængder og sikre datakvalitet gennem automatiserede processer
- Evnen til at samarbejde på tværs af forskellige teams og drive projekter fremad
Mig som leder
Jeg lægger stor vægt på samarbejde og fælles ansvar. Jeg forventer, at du engagerer dig fuldt ud i at skabe løsninger, der gør en forskel for vores kunder. Du vil have rig mulighed for at eksperimentere og anvende dine færdigheder inden for AI i tæt dialog med resten af teamet, men det er også dit ansvar at sikre, at vi løbende når vores mål.
Vi ser frem til at byde en ny AI Specialist velkommen til vores team, og jeg glæder mig til at læse din ansøgning.
De bedste hilsner,
Henri Legentil-Borup
Head of Data & Insights
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Marketing
- Rolle
- Artificial Intelligence Specialist
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Artificial Intelligence Specialist
Brænder du for Artificial Intelligence og Machine Learning, og har du lyst til at forbedre kundeoplevelsen og interne processer gennem avancerede datamodeller?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.