Studentermedhjælper til HR
Holder du orden i dine papirer, elsker du at skabe struktur og er der sjældent en detalje der går forbi din næse?
”Hej, jeg hedder Jo, og jeg leder lige nu efter en ny studentermedhjælper til vores HR afdeling. Vi ønsker hele tiden at udvikle vores uddannelsesprogrammer, og vi har derfor dedikeret ressourcer til at se på, hvordan vi kan optimere rammerne og indholdet for vores interne uddannelser i Magasin.”
Dine arbejdsopgaver i Magasin
Som vores nye studentermedhjælper skal du hjælpe os sikkert og struktureret igennem vores kommende projekt, som handler om at undersøge, hvordan vi skaber bedst mulige rammer for vores medarbejdere under uddannelse og deres ledere. Du kan derfor se frem til at give dig i kast med en masse lærerige administrationsopgaver, som blandt andet indebærer:
- Administrative opgaver i forbindelse med undervisning, herunder booking af lokaler og forplejning samt indkaldelser
- Opdatering af projektplaner
- Udarbejdelse af statusmails
- Løbende ad-hoc opgaver
Vi forventer at du møder ind hos os i Magasin på Kongens Nytorv ca. 10 timer om ugen inden for almindelig kontortid. Da opgaverne er knyttet til vores projekt, er rollen tidsbegrænset med start hurtigst muligt og indtil sommeren 2025.
Om teamet
Du bliver en del af en HR-afdeling på 20 personer, der hver især specialiserer sig inden for alle grene af HR, lige fra administration og rekruttering til udvikling og business-partnering. Du får derfor rig mulighed for at snuse til de mange muligheder, der findes inden for feltet af en stor og ambitiøs HR afdeling.
Vi er dedikerede specialister, og selvom vi ofte arbejder derudaf, er der altid plads til grin undervejs. Vi er et uformelt team, med højt til loftet og plads til alle. Hos os hjælper man hinanden, og gennem sparring og feedback kommer vi i mål med vores opgaver.
Du er vigtig for os
.. Fordi du med din evne til at følge op på opgaver og hængepartier, er med til at sikre, at vi kommer godt i mål med projektet. Vi søger dig, der ønsker at snuse til arbejdet i en HR afdeling og har følgende kompetencer:
- Du har en høj detaljegrad, og gør en dyd ud af at dobbelttjekke dit arbejde
- Du har eventuelt erfaring fra servicebranchen
- Du er i begyndelsen af din HR-relevante uddannelse, f.eks. HA (psyk)
- Du har erfaring med officepakken
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første arbejdsdag. Du vil derfor naturligvis få en varm modtagelse af dit nye team samt et intro-program med grundig oplæring i dine nye spændende opgaver.
Mig som leder
Med mig som din leder er der altid plads til sparring og feedback. Jeg elsker faglige diskussioner, og du er altid velkommen til at stille spørgsmål og til at komme med nye ideer. Jeg gør altid hvad jeg kan, for at skabe et trygt og rart rum at arbejde i, og du kan altid komme til mig med stort og småt.
Jeg glæder mig til at læse din ansøgning.
De bedste hilsner
Jo Thillemann
HR Business Partner
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Vi afholder altid flere samtalerunder og som en del af processen bruger vi også personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Human Resources
- Rolle
- Studentermedhjælper
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Studentermedhjælper til HR
Holder du orden i dine papirer, elsker du at skabe struktur og er der sjældent en detalje der går forbi din næse?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.