Visual Merchandiser til Mens & Kids i Magasin Lyngby
Er du en erfaren og kommercielt tænkende Visual Merchandiser med flair for godt købmandskab og visuelle udtryk? Så er det muligvis dig der skal være en del af VM teamet i Magasin Lyngby!
Hej, jeg hedder Heidi, og jeg er Visual Retail Manager i Magasin Lyngby.
Lige nu leder jeg efter en dygtig og passioneret Visual Merchandiser til vores Mens & Kids afdeling med erfaring indenfor bl.a. bordoplæg, shopopbygninger og visuelle guidelines, som har lyst til at blive en del af et performancedrevet og engageret VM team i Magasin Lyngby.
Teamets ambitioner og hverdag:
Som Visual Merchandisers arbejder vi med det visuelle og rum og udtryk, som kunderne møder når de shopper i Magasin. Vi sikrer implementeringen af visuelle guidelines blandt andet ved at lave salgsinspirerende bordoplæg, sikre korrekt skiltning, style mannequiner m.m. Herigennem er det vores fornemmeste opgave at bidrage til kundernes oplevelse og til at skabe en inspirerende forretning der understøtter salgsmålene, både i hverdagen og i forbindelse med kampagner og events.
Når shops og afdelinger skal ombygges træder vi til og er ikke blege for at få noget for hånden, alt imens vi gradvist ser hvordan vi skaber en endnu mere salgsfremmende shop hylde for hylde, stativ for stativ og bord for bord.
Du vil blive en del af et ambitiøst team, der ikke blot tænker farver og former, men vægter den kommercielle tilgang højt og altid inddrager omsætning, KPI’er og performance højt som grundlag for de beslutninger vi tager. Selvom du vil få ansvar for afdelingerne for Kids og Mens Fashion, vil du fra tid til anden også arbejde på tværs af andre afdelinger og varegrupper, så om end du har børnetøj, chokolade, lingeri eller boligvarer mellem hænderne er det vigtigste, at du har lyst til at arbejde med blikfang, visuelle udtryk og shopombygninger.
"Vi er købmænd, passioneret og initiativrige. Vi får noget for hånden og elsker at bidrage til Magasin igennem vores kommercielle og inspirerende tilgang til VM arbejdet." - Heidi, Visual Retail Manager
Skal du med på holdet?
Som Visual Merchandiser i Magasin bliver du en del af et engageret VM team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, hvor der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen og ligger primært i hverdagene i tidsrummet kl. 7-15.
Vi søger dig som drives af at arbejde performanceorienteret og elsker at tænke omsætning og det gode købmandsskab ind i dine beslutninger, så vi bidrager til at sikre et godt vareflow.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
- Har erfaring, og gerne uddannelse, indenfor klassisk VM arbejde, herunder visuelle guidelines, hotspots, A- og B-placeringer, shopombygninger og lignende
- Tænker kommercielt og elsker at inspirere kunderne
- Er effektiv, elsker et aktivt job, og ikke er bleg for at tage fat når der skal ombygges shops, justeres på opsætninger med mere
- Er en teamplayer der holder af at samarbejde med kollegaer på tværs af teams
- Har sans for æstetik og kan skabe præsentable udtryk for kunderne, så de bliver inspireret og genkender Magasins magiske DNA
- Har lyst til at være en del af en både travl, ambitiøs og energifyldt hverdag i Magasin
Hvem er jeg som leder?
Som vores nye kollega i VM teamet vil du møde en alsidig hverdag med forskelligartede opgaver, og derfor har jeg fokus på at støtte teamet med struktur og planlægning i hverdagen. Vi holder ugentlige teammøder, hvor vi sammen lægger en plan for ugens gøremål, og jeg tror på at vi igennem dialog og samarbejde kan tilrettelægge hverdagen i fælleskab, så den både er motiverende, sjov og har fokus på vores målsætninger.
Som din leder står jeg altid klar til at sparre med dig i hverdagen, og giver dig samtidig selvstændigt ansvar, da jeg stoler på, at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder gode personalerabatter.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning via nedenstående link snarest muligt. I rekrutteringsprocessen vil der indgå videointerview og samtaler både med mig og HR samt en assessment.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at byde den helt rette kandidat velkommen i teamet.
De bedste hilsner
Heidi, Visual Retail Manager i Magasin Lyngby
- Afdeling
- Visual Merchandising
- Rolle
- Visual Merchandiser
- Lokationer
- Lyngby
Lyngby
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Visual Merchandiser til Mens & Kids i Magasin Lyngby
Er du en erfaren og kommercielt tænkende Visual Merchandiser med flair for godt købmandskab og visuelle udtryk? Så er det muligvis dig der skal være en del af VM teamet i Magasin Lyngby!
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.