Beauty Advisor til Magasins duftunivers
Er du velbevandret i duftnoter og elsker at skabe oplevelser ud over det sædvanlige? Så er det måske dig, vi søger til at sælge dufte fra brands som blandt andet Hermès.
Lige nu leder vi efter en Beauty Advisor med kendskab til dufte og parfumer, som vil elske at sælge legendariske dufte, herunder Hermès.
Er du en duftentusiast med passion for personlig service?
Vi søger en passioneret Beauty Advisor til Magasins inspirerende duftunivers, hvor kunder dagligt kommer ind for at få en unik duftoplevelse blandt de mange luksuriøse dufte.
Vi forestiller os, at vores nye kollega har:
- Stor interesse for og erfaring med dufte og parfumer samt elsker at inspirere kunderne gennem unikke serviceoplevelser.
- Passion for at forkæle kunderne og elsker at sælge.
- Et stort overblik og er på forkant med tendenser og de nyeste trends inden for duftsammensætninger og -noter.
- Fokus på at opnå resultater gennem aktiviteter, salg og ekstraordinære kundeoplevelser, som skaber glade og tilfredse kunder, der kommer igen.
Skal du med på holdet?
Som Beauty Advisor i Magasins duftunivers bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen fordelt på hverdagsvagter og weekender i vores åbningstid fra kl. 10 til 20.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
- Har erfaring med salg og service fra skønhedsbranchen.
- Har indgående kendskab til dufte og parfumer.
- Er serviceminded, smilende, initiativrig og altid sætter kundens oplevelse i højsædet.
- Er struktureret i forbindelse med de praktiske driftsopgaver, som også er en del af hverdagens opgaver i afdelingen.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier: Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Som medarbejder vil du have adgang til mange dejlige fordele, herunder lækre rabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen og forventer samtidig også, at du tager ansvar, og at du altid stræber efter at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Du kan let og hurtigt sende din ansøgning, og vi håber også, at du har lyst til at fortælle lidt om dig selv i en lille video.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Mange hilsner
Jakob, Sales & Service Manager i Magasin Kongens Nytorv
- Afdeling
- Skønhed
- Rolle
- Beauty Advisor
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Beauty Advisor til Magasins duftunivers
Er du velbevandret i duftnoter og elsker at skabe oplevelser ud over det sædvanlige? Så er det måske dig, vi søger til at sælge dufte fra brands som blandt andet Hermès.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.