Cashier til Mens Fashion i Magasin Lyngby
Er du struktureret, smilende og servicemindet til fingerspidserne? Så er du måske vores nye kollega til teamet som servicerer kunderne ved kassen i Mens Fashion afdelingen i Magasin Lyngby!
"Hej, jeg hedder Shahzad og jeg er Sales & Service Manager i Magasin Lyngby. Lige nu leder jeg efter to dygtige Cashiers til Mens Fashion, som altid sætter kunderne først og giver fantastisk service, når kunderne kommer til kassen."
Teamets ambitioner og hverdag:
Rollen som Cashier er en del af vores servicekoncept i Magasin, hvor vi arbejder specialiseret i mødet med kunden. Ved at være skarpe og velkoordineret i vores faglige opgaver, kan vi tilbyde en endnu bedre shoppingoplevelse og give kunderne lidt mere end forventet.
Som Cashier sikrer du kundeoplevelsen omkring kassen, hvilket udover smilende håndtering af betaling, omfatter gaveindpakning, hjælp ved Tax Free, guide til vores Goodie App, service ved reklamationer, gavekort og meget mere.
To dage er aldrig ens, men det vigtige for os er, at vores kunder altid kan møde en kompetent og venlig Cashier, der har styr på de forskellige regler, rabatter og generel vejledning ved køb.
Skal du med på holdet?
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen, fordelt på hverdage og hver anden weekend i forretningens åbningstid.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
- Elsker at yde en nærværende og personlig service over for kunderne, så de føler sig informeret om vores mange Goodies, events og andre aktiviteter
- Har erfaring med kassebetjening, salg, vejledning og service
- Er struktureret og god til at holde overblik i travle situationer
- Kan tage ansvar for at vores kasser altid fremstår professionelle og indbydende, er fyldt op med poser, bonruller, gavekort, mm.
- Begår sig godt mundtligt på både dansk og engelsk
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder fælles kaffekantine og gode rabatter. Som din leder er jeg altid klar til at sparre med dig i hverdagen, samtidig forventer jeg også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Shahzad
Lyngby
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Cashier til Mens Fashion i Magasin Lyngby
Er du struktureret, smilende og servicemindet til fingerspidserne? Så er du måske vores nye kollega til teamet som servicerer kunderne ved kassen i Mens Fashion afdelingen i Magasin Lyngby!
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.