Beauty Advisor til Magasins beautyunivers
Brænder du skønhedsbranchen og kunne du tænke dig en karriere i Magasins magiske univers? Så er du muligvis vores nye kollega i Magasin Fields!
Hej, jeg hedder Simone og jeg er Sales & Service Manager i Magasins beautyafdeling i Fields. Lige nu søger jeg en smilende og initiativrig Beauty Advisor med erfaring i beautybranchen og flair for salg og service ud over det forventede.
Teamets ambitioner og hverdag:
Som Beauty Advisor bliver du en del af et ambitiøst team, hvor vi altid sætter kunden i fokus og arbejder med sammenhængen mellem salg og service. Med vores viden om produkterne giver vi kunderne grundig vejledning både til køb og anvendelse. Uanset om kunden skal have en håndcreme, en helt ny hudplejerutine eller købe en gave, så tilbyder vi kunden en oplevelse ud over det forventede.
Magasins beautyunivers byder på bred vifte af brands og produkttyper, og i rollen som Beauty Advisor vil du både vejlede i hud- og hårpleje, makeup og dufte på tværs af forskellige brands.
Skal du med på holdet?
Som Beauty Advisor bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen, fordelt på hverdage og weekender i vores åbningstid 10-20.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
- Har passion for hudpleje, dufte og makeup og er engageret i nye trends og tendenser indenfor beautybranchen
- Har erfaring med salg og service fra detailbranchen, gerne indenfor salg af kosmetik
- Elsker at forkæle kunderne og hjælpe med at finde de helt rette produkter igennem inspirerende dialog og kundevejledning
- Har et godt overblik, er struktureret og kan lide at gå forrest
- Muligvis er uddannet kosmetiker, kosmetolog eller lignende
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder lækre rabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen og forventer samtidig også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og meget gerne en video via nedenstående link snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Simone
Fields
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Beauty Advisor til Magasins beautyunivers
Brænder du skønhedsbranchen og kunne du tænke dig en karriere i Magasins magiske univers? Så er du muligvis vores nye kollega i Magasin Fields!
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.