Beauty Advisor Clarins
Er du vild med en kombination af høj service og Beauty? Så er du måske vores nye kollega.
Hej, jeg hedder Rose og jeg er Sales and Service Manager i Magasin Aarhus. Lige nu leder vi efter en smilende Beauty Advisor til Clarins, med flair for salg og service ud over det forventede. Der med fordel har erfaring indenfor hudpleje og make-up og som har lyst til at blive en del af vores skønne Beauty univers i Magasin Aarhus.
Teamets ambitioner og hverdag:
Som Beauty Advisor hos Clarins bliver du en del af et servicemindet og ambitiøst team. Vi sætter altid kunden i fokus og allerhelst i stolen. En kunde, der har prøvet et produkt på, føler sig mere tilpas og vil med højere sandsynlighed komme igen. Med vores viden om produkterne giver vi kunderne grundig vejledning både til køb og anvendelse. Uanset om kunden skal have en dagcreme, en ny øjenskygge eller købe en gave, så tilbyder vi kunden en oplevelse ud over det forventede.
Skal du med på holdet?
Vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen og er fordelt på hverdage og hver anden weekend i vores åbningstid.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
- Har erfaring med salg og service fra Beauty branchen, med fordel faglært.
- Nyder at tilbyde vores kunder en personlig og skræddersyet service.
- Har et grundigt kendskab til hudpleje og make-up.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele. Som din leder er jeg altid klar til at sparre med dig i hverdagen, samtidig forventer jeg også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Rose
Aarhus
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Beauty Advisor Clarins
Er du vild med en kombination af høj service og Beauty? Så er du måske vores nye kollega.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.