Assistancer til delikatesseafdelingen
Trives du i et job med kundekontakt og hvor du tager ansvar og holder overblik? Så er det måske dig, vi søger til delikatessen i Magasin
Vi søger medarbejdere til vores delikatesseafdeling på Kongens Nytorv, som er klar til at bruge sin interesse for god mad og som har lysten til at give kunderne en inspirerende og serviceminded betjening i vores delikatesseafdeling.
Teamets ambitioner og hverdag
I vores delikatesseafdeling arbejder vi sammen om at levere god service og kvalitet til vores kunder. Som medarbejder i delikatessen vil din hverdag primært indebære salg af fødevare fra delikatessen, opfyldning af vare i butikken, datocheck og lettere produktion, så vores produkter altid ser indbydende ud og er klar til kunderne. Du vil blive en del af et team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov.
Skal du med på holdet?
Stillingen er på 10 timer om ugen med arbejdstider fordelt i forretningens åbningstider i både hverdage og weekender.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
Er fleksibel og omstillingsparat og trives med en hverdag med varierende arbejdsopgaver
Arbejder struktureret og ansvarsbevidst med opfyldning, varehåndtering og lettere madforberedelser
Tager ansvar for opgaverne og trives med selvstændigt arbejde
Trives i en hverdag med både kundekontakt og fokus på gode råvarer
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange gode fordele, herunder fælles kaffekantine og lækre rabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen, men din leder forventer også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger. Til gengæld kan du med tiden møde spændende muligheder, hvis du har det rette talent og ønsker at fortsætte din karriere i Magasin.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Vi ser frem til i sidste ende at byde de helt rette kandidater velkommen i magiske Magasin.
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.