Head of Brand Insight & Marketing Strategy
Magasin søger en strategisk frontløber, der kan forvandle indsigt til markedsposition og ikoniske kundeoplevelser.
Er du klar til at forme fremtiden for et ikonisk brand? Hos Magasin søger vi en visionær Head of Brand Insight & Marketing Strategy, der kan omsætte dybdegående indsigt til strategiske initiativer og styrke vores position i markedet.
Som Head of Brand Insight & Marketing Strategy vil du indgå i vores marketing ledergruppe og være ansvarlig for at udvikle og implementere en brand- og markedsstrategi, der harmonerer med vores forretningsmål. Dette opnår du gennem en stærk kunde- og markedsindsigt samt forståelse for hvilke optimeringsmuligheder vi har tilgængelige inhouse, herunder vores Goodieprogram. Du vil få en bred kontaktflade i organisationen og samarbejde tæt med både kommercielle afdelinger og stabsfunktioner for at sikre, at alle projekter og tiltag er afstemt og forankret i organisationen. Du vil have ledelsesansvar for tre kolleger som arbejder med analyser og vores Goodieprogram.
Dine ansvarsområder
I denne rolle kommer du til at arbejde inden for følgende områder:
Udvikling af brand- og markedsstrategier baseret på dybdegående kunde- og markedsindsigter
Styrkelse af Goodie programmet og optimering af kundeoplevelsen gennem effektiv dataindsamling
Sikring af alignment og forankring af projekter på tværs af organisationen i de projekter du er involveret i
Udarbejdelse af oplæg i samarbejde med Marketing Director, samt sikring af effektive processer og arbejdsmetoder i marketingafdelingen
Om dig
Vi søger en ny kollega med følgende baggrund:
Erfaring som management konsulent eller lignende med fokus på strategiudvikling
Solid baggrund inden for (digital) marketing med flere års erfaring i branchen
Stærke analytiske evner og evne til at omsætte data til strategiske initiativer
Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
En relevant uddannelsesmæssig baggrund
Mig som leder
Det der driver mig som leder, er først og fremmest en enorm nysgerrighed og ansvarlighed for teamet, vores resultater og vores udvikling.
Jeg har høje ambitioner på vores teams vegne og glæder mig til at vi sammen kan skabe en arbejdsplads med fokus på inddragelse, samarbejde og kommunikation ift vores team og stakeholders. Og så gør det ikke noget at vi har det ret sjovt på vejen derhen.
I Magasin bliver du en del af et ambitiøst team, hvor du får mulighed for at påvirke og forme brandets fremtidige retning. Du vil arbejde tæt sammen med resten af ledelsen i vores marketingteam og får en central rolle i at drive vores brandstrategi fremad.
Magasin har i mere end 150 år været et hus fyldt med oplevelser. Et sted, hvor kunderne kommer for at blive inspireret, forkælet og overrasket. Nu søger vi en kollega, der vil være med til at skrive næste kapitel - og skabe de oplevelser, som gør Magasin til noget særligt, hver dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen,
Thor Palmhøj
Marketing Director
- Afdeling
- Marketing
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.