Personal Shopper til damekategorien
Brug din erfaring til at skabe personlig, kvalitetspræget rådgivning og stærke kunderelationer – i et team med højt serviceniveau og eksklusive brands.
Brænder du for salg, personlig stilvejledning og langvarige kunderelationer?
Vi søger en moden og erfaren Personal Shopper, der motiveres af at levere personlig service i særklasse – og som trives i et job, hvor kvalitet, nærvær og faglighed er i centrum.
Teamets ambitioner og hverdag:
I Magasins Personal Shopper-team arbejder vi målrettet på at skabe shoppingoplevelser, der føles personlige, trygge og professionelle. Vi tager os god tid til kunderne og agerer som deres personlige rådgiver i alt fra pasform, farver og snit til stil og garderobeopbygning.
Som Personal Shopper får du en selvstændig og ansvarsfuld hverdag, hvor ingen dage er ens.
Den ene dag arbejder du med bookede kunder, som får en skræddersyet og professionel styling-session.
Den næste dag er du synlig på salgsgulvet, hvor du både understøtter salget og promoverer vores servicekoncept i samarbejde med butikkens salgsteam.
Vi arbejder med eksklusive brands som bl.a. Sand og Max Mara, og derfor forventer vi, at du har forståelse for kvalitet, materialer, snit og farvesammensætning. Kendskab til skrædderservice er en fordel, da vi ofte hjælper kunder med at skabe det perfekte fit.
Er du den vi leder efter?
Vi søger en kollega, der trives med personlig kundekontakt – og som ved, at det stærkeste salg ofte bygger på tillid, nærvær og faglighed.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring som Personal Shopper, Stylist eller lignende rådgivende rolle
Har solid erfaring med opsøgende og relationsskabende salg inden for fashion
Har en naturlig evne til at skabe tryghed og sætte kunden i centrum
Arbejder struktureret og professionelt med dine bookinger
Er udadvendt, ansvarsbevidst og motiveres af at levere service, der ligger et niveau over det forventede
Har modenhed, overblik og evnen til at skabe gode, varige kunderelationer
Stillingen er på 37 timer, fordelt på hverdage, hver anden weekend og hver fjerde søndag.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin arbejder vi efter vores værdier:
Positiv Attitude – Stærk Holdånd – Godt Købmandskab.
Du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok og støtter hinanden, når behovet opstår. Samtidig får du frihed og ansvar i din egen hverdag – og jeg som leder står klar til sparring og støtte, så du kan udvikle dig i rollen.
Som medarbejder får du adgang til attraktive personalegoder og rabatter, og du bliver en del af en arbejdsplads, der prioriterer kvalitet og købmandskab i alt, hvad vi gør.
Vi indkalder til samtaler løbende.
Send din ansøgning – meget gerne sammen med en kort video – via linket nedenfor.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Aarhus
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.