Vagt til vores juleassistance-team i Security
Er du serviceminded, i god fysisk form og er du dygtig til at bevare overblikket i et dynamisk og travlt stormagasin, så er det måske dig vi søger
Hej, jeg hedder Mark og jeg er Teamleder i Magasin for vores Security team på Sjælland. Lige nu søger vi juleassistancer til vores vagtteam i Fields/Rødovre, Lyngby og på Kongens Nytorv.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Åbning af forretningerne
- Daglig servicering af vores kunder, herunder vejvisning rundt i forretningen
- Rundering i huset
- Eventuelt kontakthåndtering
- Diverse Ad-hoc opgaver indenfor service, sikkerhed, teknik, brandsikkerhed og svindbekæmpelse
Skal du med på holdet?
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen. Mødetid ligger i tidsrummet 08.00-23.30. Du skal regne med at have 2-4 lukkevagter om ugen.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
- Er servicemindet og trives i et travlt miljø, hvor der kræves et godt overblik.
- Er stabil, tålmodig og udviser en autoritet på en rolig og diplomatisk måde.
- Har et højt servicegen og kan lide at arbejde med mennesker.
- Er klar på at møde tidligt.
- Har bestået førstehjælpskursus.
- Stillingen er tidsbegrænset med start primo november til og med ultimo december.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Som din leder er jeg altid klar til at sparre med dig i hverdagen og forventer samtidig også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Mark
- Afdeling
- Intern sikkerhed og -Revision
- Rolle
- Vagt
- Lokationer
- Rødovre, Lyngby, Kongens Nytorv, Fields
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.