Visuel Sales Support Manager
Du leder VSS-teamet og sikrer, at butikken altid er salgsklar med effektiv varehåndtering og visuel kvalitet.
Hej, jeg hedder Caja og jeg er rekrutteringskonsulent i Magasin. Lige nu leder vi efter en Visuel Sales Support Manager til Magasin Kongens Nytrov. Vi søger en erfaren og struktureret Visuel Sales Support Manager, der kan tage ansvar, bevare overblikket og sikre, at flowet af varer til salgsarealet fungerer optimalt hver dag.
Om stillingen:
Som Visuel Sales Support Manager har du det daglige ledelsesansvar for VSS-teamet i afdelingen. Din primære opgave er at sikre, at picking-listerne bliver taget dagligt, og at butikken altid fremstår salgsklar og visuelt skarp. Du kommer til at samarbejde tæt med to andre VSS Managers og skal kunne lede, prioritere og fordele opgaver og ressourcer effektivt.
Du bliver en del af et team, hvor tempoet er højt, og dagene aldrig er ens. Det kræver, at du kan bevare roen i travle perioder, arbejde struktureret og kommunikere tydeligt med mange interessenter på én gang.
Dine primære opgaver:
- Lede og fordele de daglige opgaver og ressourcer i VSS-teamet
- Sikre, at picking-lister bliver udført, og at butikken altid er velopfyldt og klar til salg
- Samarbejde tæt med kolleger i andre afdelinger for at sikre flow og overblik
- Implementere og sikre overholdelse af Visual Bottom Line og Commercial Visual Standards
- Medvirke til planlægning og afvikling af kampagner og ombygninger
- Understøtte salget gennem struktur, tydelig branding og skiltning
Vi forventer at du:
- Har ledelseserfaring – gerne fra detailbranchen, og helst Magasin
- Har en struktureret og disciplineret tilgang til dine opgaver
- Kan prioritere og holde hovedet koldt i travle perioder
- Trives med ansvar og selvstændigt arbejde
- Har gode kommunikationsevner og skaber motivation i dit team
Magasin som arbejdsplads
I Magasin har vi stor tiltro til, at du tager ansvar for din afdeling og dine medarbejdere. Du får det fulde ansvar, og din leder står klar til at supportere og hjælpe dig med at blive en endnu stærkere leder. Dagligt vil du møde en åben og ærlig dialog fra dine kollegaer og leder, og der er plads til at tale om stort og småt.
I Magasin tror vi på at en positiv attitude, godt købmandskab og en stærk holdånd er vejen til succes, og vi forventer, at du deler samme værdier, og vil gøre dit for at efterleve dem.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til samtaler med både HR og leder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Operations
- Rolle
- Manager
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.