Drift/Picker medarbejder
Bliv en nøgleperson i vores lagerflow uden kundekontakt og vær med til at forme din egen hverdag i et struktureret team med fokus på orden og resultater
Hej, jeg hedder Sascha, og jeg er leder i Magasin Rødovre.
Lige nu søger vi en ny kollega til vores driftsteam i en nyoprettet stilling, hvor det er afgørende, at du er struktureret, punktlig og kan arbejde selvstændigt.
Teamets ambitioner og dagligdag
Vores driftsteam sørger for, at driften kører problemfrit, så salget kan fokusere på kunderne. Hver dag bringer nye varer, opgaver og et taknemmeligt salgsteam. Med fokus på korrekt prisning og god lagerdisciplin, sikrer vi, at kunderne nemt kan finde det, de søger, og at butikken altid fremstår præsentabel. Vi starter typisk dagen inden åbningstid, så du vil nogle gange kunne arbejde i ro og mag mens du andre gange vil være i gang samtidig med butikkens åbning.
En ny type rolle, skal du være med til at forme den?
Denne stilling er helt ny, og hos os i Rødovre prøver vi noget nyt:
Vi søger nemlig en kollega, der primært skal fungere som picker og dermed bliver en vigtig brik i vores nye måde at arbejde med lageret på. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Picking på udvalgte afdelinger
- Håndtering og organisering af lagerburer
- Prisændringer og procentændringer på lager
- Inddeling af sæsonvarer og strukturering af lagerrum
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med lagerarbejde eller driftorienterede opgaver
- Trives med selvstændigt arbejde og er ikke bange for at tage ansvar
- Har ingen interesse i kundekontakt - her er dit fokus på lager og opgaver bag kulisserne
- Er struktureret, detaljeorienteret og holder orden både fysisk og i opgaveløsning
- Er drevet og motiveret af at nå dine mål og få ting fra hånden
- Har modet til at sige din mening og komme med forbedringsforslag, når tingene ikke fungerer
- Har prøvet kræfter med og trives i et travlt og praktisk miljø
Hvad kan vi tilbyde:
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er brug for det. Stillingen er på ca. 37 timer om ugen, med arbejdstid kl. 7.00–15.00 og arbejde hver anden weekend. Som noget helt særligt får du muligheden for at være med til at forme din egen rolle i jobbet og påvirke, hvordan vi arbejder fremadrettet. Tiltrædelse snarest muligt
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt. Du er også velkommen til at vedlægge en kort video, hvor du fortæller lidt om dig selv.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Sascha
- Afdeling
- Operations
- Rolle
- Driftsmedarbejder
- Lokationer
- Rødovre
Rødovre
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.