Counter Manager til GUERLAIN
Tag styringen i en nyåbnet, eksklusiv GUERLAIN-counter i Magasin. Bliv frontfigur for et luksusbrand og skab uforglemmelige kundeoplevelser med fokus på skønhed, parfume og ledelse.
Hej, jeg hedder Caja, og jeg er rekrutteringskonsulent i Magasin. Lige nu leder vi efter en Counter Manager, som har ansvaret for den daglige drift, salg og kundeoplevelse på GUERLAINS nye counter i Magasin på Kongens Nytorv.
Er du passioneret omkring eksklusiv hudpleje, makeup og ikke mindst parfume?
GUERLAIN søger en engageret og gerne erfaren Counter Ambassador til brandets kommende counter i Magasin, København. Dette er en unik mulighed for at blive en del af et fransk luksusbrand og stå i spidsen for lanceringen af en ny og inspirerende skønhedsdestination.
Om stillingen:
Som Counter Manager får du det overordnede ansvar for den daglige drift og udvikling af GUERLAIN-counteren. Du bliver brandets ansigt udadtil og skaber kundeoplevelser i særklasse – med ekspertviden og personlig service inden for hudpleje, makeup og ikoniske dufte.
Vi leder efter, dig som:
- Er uddannet inden for hudpleje og/eller makeup
- Har passion og forståelse for parfumer og dufte
- Har erfaring fra en lignende stilling – gerne i luksussegmentet
- Er struktureret, engageret og brænder for at give en service, der overgår kundens forventninger
Dine opgaver:
- Ansvar for opstart, drift og udvikling af GUERLAIN-counteren
- Professionel og inspirerende rådgivning inden for hele sortimentet
- Overblik over vare- og lagersituationen
- Daglig kontakt og samarbejde med både Magasin og TMC
- Deltagelse i træningsforløb, in-store aktiveringer og eksklusive events
Vi tilbyder:
- En nøglerolle i åbningen af en ny eksklusiv GUERLAIN-counter
- Et tæt samarbejde med et brand i verdensklasse
- Et inspirerende og luksuriøst arbejdsmiljø
- Faglig udvikling og oplæring i GUERLAINS univers
- Mulighed for at sætte dit præg på counterens succes fra dag ét
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder fælles kaffekantine og lækre rabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen, men din leder forventer også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger. Til gengæld kan du med tiden møde spændende muligheder, hvis du har det rette talent og ønsker at fortsætte din karriere i Magasin.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og TMC.
Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Skønhed
- Rolle
- Counter Manager
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.