Driftmedarbejder til Magasin Lyngby
Pak og håndter onlineordre, reklamationer og returvarer i en rolle uden kundekontakt. Bliv en nøgleperson i Magasins driftsteam med fokus på effektivitet og struktur.
Hej, jeg hedder Caja og er rekrutteringskonsulent i Magasin. Vi søger en struktureret og selvkørende driftmedarbejder til vores forretning i Lyngby, som trives med at arbejde systematisk og effektivt med faste, gentagne opgaver, hvor fokus er på kvalitet og overblik – uden direkte kundekontakt.
Du har erfaring med at arbejde struktureret og selvstændigt
Som vores nye kollega skal du kunne finde og pakke alle onlineordrer samt håndtere reklamationer og returvarer uden kundekontakt. Det kræver, at du arbejder effektivt, har sans for detaljer og kan bevare overblikket, også når der er mange opgaver på én gang. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra butik, da det giver en god forståelse for varerne og arbejdsgangene. Du trives med at arbejde alene og er vant til at tage ansvar for dine egne opgaver.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra butik eller lignende (ikke et krav, men en fordel)
- Arbejder struktureret og trives med gentagne rutineopgaver
- Er vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Har et godt overblik – også når det går stærkt
- Er mødestabil og har en positiv tilgang til opgaver og kolleger
Som driftmedarbejder i Magasin bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 30 timer om ugen og er fordelt på hverdage mellem 8-17.30.
Dine primære opgaver bliver at:
- Plukke og pakke onlineordre
- Håndtere returvarer og reklamationer
- Sikre korrekt registrering og håndtering af varer
- Bidrage til orden og struktur i arbejdsområdet
- Samarbejde med kolleger fra butik og lager ved behov
Magasin som arbejdsplads
Hos Magasin arbejder vi ud fra tre stærke værdier: Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Som medarbejder bliver du en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde og ansvar går hånd i hånd – og hvor vi forventer, at du engagerer dig og altid stræber efter at yde dit bedste for både kolleger og forretningen.
Du får adgang til en række medarbejderfordele, bl.a. en fælles kantine og attraktive personalerabatter. Din leder er tæt på og klar til at sparre med dig i det daglige, men stiller samtidig krav til din selvstændighed og dit ansvar. Har du ambitioner og det rette drive, åbner Magasin døren til spændende udviklings- og karrieremuligheder over tid.
Vi søger en ny kollega med opstart snarest muligt – samtaler afholdes løbende.
Vi indkalder løbende til samtaler og går du videre i processen, skal du igennem flere trin, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview og samtaler med både HR og leder.
Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Operations
- Rolle
- Driftsmedarbejder
- Lokationer
- Lyngby
Lyngby
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.