Operations Sales Support
Har du et højt strukturgen, har du øje for detaljen og får du energi af at fikse ting, så læs mere her.
Hej, jeg hedder Caja og jeg er rekrutteringskonsulent i Magasin. Lige nu leder vi efter en Operations Sales Support, der trives med struktur, detaljer og at få tingene til at glide bag kulisserne. Du motiveres af at hjælpe andre, tage ansvar og skabe overblik – også når tempoet er højt. Du er praktisk anlagt, løsningsorienteret og kan hurtigt skifte gear, når opgaverne ændrer sig. Du spiller en nøglerolle i at sikre, at salget og kundeoplevelsen fungerer optimalt – hver dag.
Teamets ambitioner og hverdag:
Vores Operations team fokuserer på at driften og salget kan køre problemfrit. Med fokus på optællinger, omhyggelig orden, struktur og effektiv behandlelig af retur og reklamationer sikrer de, at vi kan se, hvor pengene løber hen. Hver dag byder på nye varer og en tæt kontakt med en taknemmelig salgsafdeling – derfor skal du både trives i rutiner og være klar til at omstille dig, når dagen tager en ny drejning.
Skal du med på holdet?
Som Operations Sales Support i Magasin bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 25-37 timer om ugen og er som udgangspunkt fordelt på hverdage og weekender i kl. 7-15:00. Vi ønsker os en ny kollega, der:
- Har erfaring med lagerarbejde, optællinger, reklamationer, mm.
- Er en kæmpe teamplayer, og elsker at spille andre gode
- Elsker at holde orden og struktur og sikre at tingene er i orden
- Du er ansvarsbevidst og kan sagtens arbejde selvstændigt
- Er den i vennegruppen, der bare altid har styr på sine ting og hjælper andre med at huske deres
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder fælles kaffekantine, lækre rabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen, men din leder forventer også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger. Til gengæld kan du med tiden møde spændende muligheder, hvis du har det rette talent og ønsker at fortsætte din karriere i Magasin.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
- Afdeling
- Operations
- Rolle
- Sales Support
- Lokationer
- Lyngby, Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.