Visual Retail & Inspirations Team Lead
Har du sans for detaljen, et æstetisk blik og vil du lede et team af visuelle kollegaer gennem eksekveringen af Magasins mange årlige kampagner?
”Hej, jeg hedder Pernille, og jeg er Visual Retail & Inspirations Manager i Magasin. Jeg leder lige nu efter en kreativ Visual Retail & Inspirations Team Lead, som ønsker at blive en ledende del af vores kampagneeksekvering og visuelle udtryk i Magasin."
Teamets ambitioner og hverdag
I teamet arbejder vi hver dag på at skabe inspirationsrige butikker, så vi kan give vores mange besøgende kunder en fantastisk oplevelse i Magasin. Vi er i alt 8 kollegaer i teamet, og du vil i dagligdagen agere teamleder for 6 af dem. Vores arbejde udspringer i høj grad fra Magasins årshjul af kampagner, og din fornemmeste opgave bliver at lede teamet godt igennem den eksekverende del af kampagneudførslen. Du får en bred kontaktflade på tværs af vores huse, og især et tæt samarbejde med Event- og Marketingteamet som udtænker kampagneplanerne.
Dine arbejdsopgaver
Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du primært har fokus på:
- Eksekvering af kampagner instores, herunder vinduer og events
- Ledelse og udvikling af dit team, herunder løbende 1:1 samtaler og koordinering af arbejdsplaner
- Opdatering af guidelines i forhold trends og styling
- Tæt sammenarbejde med Event- og Marketingteamet
- Undervisning af medarbejdere i husene i vores visuelle guidelines
Din profil
For at trives i denne rolle, ser vi gerne at du:
- Har udbredt erfaring inden for styling og visuel merchandising, gerne med afsæt i retail
- Har erfaring med teamledelse, eller ønsker at tage det næste skridt i din karriere
- Har en stærk forståelse for mode og trends, samt evner at anvende denne viden i dine visuelle opbygninger
- Evner at arbejde sammen som team, hvor vi lytter og lærer fra hinanden, men samtidig formår at stå fast på dine visuelle overbevisninger ved behov
- Trives i en omskiftelig hverdag, hvor du er fleksibel og kan tilpasse dig forskellige arbejdssteder og situationer
- Formår at tilpasse din kommunikation til modtageren, herunder til medarbejdere i undervisning samt interne og eksterne samarbejdspartnere
Skal du med på holdet?
Som Visual Retail & Inspirations Team Lead i Magasin bliver du en del af et engageret team, som løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen fordelt på hverdage inden for almen kontortid. Du har din daglige gang i vores forretning på Kongens Nytorv, men du vil ofte besøge vores huse i Lyngby, Rødovre og Fields samt til tider vores andre butikker i landet.
Mig som leder
Som leder lægger jeg vægt på, at vi i teamet har en åben og ærlig dialog. Vi brænder for det vi laver, tager ansvar og gør os umage for at leverer de absolut bedste oplevelser til vores kunder. Vi er ikke bange for at stille spørgsmål eller komme med gode og skøre ideer, og vi er ikke bange for at fejle. I Magasin er vi uformelle af natur, og i teamet er der plads til at være menneske, med alle de følelser det måtte indebære.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen som en del af teamet.
Mange hilsner,
Pernille Hartmann
Visual Retail & Inspirations Manager
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Retail
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Visual Retail & Inspirations Team Lead
Har du sans for detaljen, et æstetisk blik og vil du lede et team af visuelle kollegaer gennem eksekveringen af Magasins mange årlige kampagner?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.