Sikkerhedsvagt
Drømmer du om en spændende hverdag, hvor du får medansvar for sikkerheden og holder det store overblik? Så er du måske vores nye Sikkerhedsvagt.
Hej, jeg hedder Dennis og jeg er Teamleder for Magasins Security Team vest for Storebælt. Lige nu søger vi en ny kollega til vores Security Team i Aarhus, der har lyst til at sikre, at vores besøgende får en god og tryg shopping oplevelse.
Teamets ambitioner og hverdag:
Som Sikkerhedsvagt i vores Security Team spiller du en vigtig rolle i den daglige drift af Magasin, og du får muligheden for at sikre, at både vores kunder og medarbejdere kan føle sig trygge og sikre i deres hverdag hos os.
Du vil møde en alsidig hverdag, med mange forskellige situationer og opgaver.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Daglig servicering af vores kunder, herunder vejvisning rundt i forretningen.
- Rundering i huset og daglig afrapportering.
- Diverse svindopgaver og anden sikkerhed.
- Håndtering af tyverisager.
- Arbejde med overvågning af forretningen.
- Åbning og lukning af forretningen.
- Kontantoptælling efter lukketid.
Skal du med på holdet?
I Magasin bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen. Vagterne er fordelt omkring forretningens åbningstid mellem kl. 8:00 og 22:00.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
- Trives i et travlt miljø, hvor der kræves et godt overblik.
- Er stabil, tålmodig og udviser en autoritet på en rolig og diplomatisk måde.
- Har et højt servicegen og kan lide at arbejde med mennesker.
- Er den gode ambassadør for rammer og retningslinjer.
- Behersker dansk i skrift og tale.
- Med fordel har et vagtkort eller et gennemført vagt kursus.
- Har bestået førstehjælpskursus.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du kan i Magasin forvente et job med ansvar og mulighed for at komme med gode ideer til udvikling på området. Du bliver en del af en hverdag, hvor vi trives med procedurer og regler, som du er ambassadør for. Samtidig udviser du udadtil god positiv service over for kunder og kolleger. Vi arbejder konstant på at forfine og udvikle vores forretning og service, så det understøtter Magasins brand og de forventninger, som vores kunder har.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Dennis
- Afdeling
- Intern Revision
- Rolle
- Vagt
- Placeringer
- Aarhus
Aarhus
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Sikkerhedsvagt
Drømmer du om en spændende hverdag, hvor du får medansvar for sikkerheden og holder det store overblik? Så er du måske vores nye Sikkerhedsvagt.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.