Assistancer til Mad & Vin
Er du serviceminded, og vil du nyde at give en smilende service ved kasselinjen i Mad & Vin? Så er du måske vores nye kollega!
"Hej, jeg hedder René og jeg er Sales & Service Manager i Magasin på Kongens Nytorv. Lige nu leder jeg efter en smilende og udadvendt assistance, der vil give kunderne en varm velkomst i vores Mad & Vin afdeling"
I Mad & Vin afdelingen sælger vi lækre produkter inden for kaffe, the, lakrids og chokolade m.m. Her er vores fokus på at levere en service, der giver kunderne mere end de forventer og gerne en masse lækre smagsoplevelser!
Teamet og hverdagen i afdelingen
Som assistance i Mad & Vin spiller du en vigtig rolle i kundernes oplevelse, når du servicer dem ved kasselinjen, hjælper kunderne på salgsgulvet og gør butikken pæn og nydelig sammen med dine kollegaer. Vi værdsætter hver kunde, der går fra forretningen med et smil på læben.
Du kan se frem til at blive en del af:
- En af Danmarks førende fødevarebutikker.
- En afdeling hvor du sammen med de andre kollegaer har ansvaret for, at kundens oplevelse altid er i højsædet.
- Et godt fælleskab blandt kollegaer
Skal du med på holdet?
Som Assistance i Magasin bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 8-15 timer om ugen og er fordelt på hverdage samt hver anden weekend i vores åbningstid 10-20.
Vi ønsker os en ny kollegaer, der:
- Er serviceminded med et godt overblik
- Muligvis har erfaring fra supermarked- eller fødevarebranchen
- Holder af at holde orden og sikre at butikken fremstår pæn
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og kan arbejde selvstændigt
Lidt om afdelingen
Mad og Vin Foodhall består af medarbejdere, fordelt på cashiers til kasselinien, sales and service ambassadors i gaveshoppen, driftpersonale til vareopfyldning mm., samt en teamleder og en Sales and Service manager.
Vi trives i et uhøjtidligt miljø, og arbejder for altid at gøre i dag bedre end i går.
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele. Din leder er altid klar til at sparre med dig, og samtidig får du selvstændigt ansvar i hverdagen.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og meget gerne en video via nedenstående link snarest muligt.
Vi glæder os til at få nye kollegaer til teamet og ser frem til at høre fra dig!
- Afdeling
- Mad & Vin
- Rolle
- Assistance
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Assistancer til Mad & Vin
Er du serviceminded, og vil du nyde at give en smilende service ved kasselinjen i Mad & Vin? Så er du måske vores nye kollega!
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.