Beauty Advisor Clinique
Har du kendskab til Clinique og brænder du for skønhed og hudpleje, så læs med her.
"Hej, jeg hedder Jakob og jeg er Sales & Service Manager i Magasin Kgs. Nytorv. Lige nu leder vi efter en smilende Beauty Advisor til Clinique, med flair for salg og service ud over det forventede og med erfaring indenfor skin-care og make-up, som har lyst til at blive en del af vores vidunderlige og skønne beautyunivers"
Teamets ambitioner og hverdag:
Som Beauty Advisor hos Clinique, bliver du en del af et ambitiøst team. Vi sætter altid kunden i fokus og allerhelst i stolen. En kunde, der har prøvet et produkt på, føler sig mere tilpas og vil med højere sandsynlighed komme igen. Med vores viden om produkterne giver vi kunderne grundig vejledning både til køb og anvendelse. Uanset om kunden skal have en dagcreme, en ny øjenskygge eller købe en gave, så tilbyder vi kunden en oplevelse ud over det forventede.
Skal du med på holdet?
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen og er fordelt på hverdage og hver anden weekend i vores åbningstid
Vi ønsker os en ny kollega, der:
- Har solid erfaring med salg og service inden for skønhed.
- Elsker at forkæle kunden og hjælpe ham eller hende med at finde det helt rigtige produkt.
- Har et godt kendskab til skin-care og make-up.
- Er servicemindet, smilende og initiativrig.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder fælles kaffekantine og gode rabatter. Jeg er altid klar til at sparre med dig i hverdagen, samtidig forventer jeg også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Jakob
- Afdeling
- Skønhed
- Rolle
- Beauty Advisor
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Beauty Advisor Clinique
Har du kendskab til Clinique og brænder du for skønhed og hudpleje, så læs med her.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.