Operatør til Magasins Centralovervågning
Vil du være med til minimere tyveri og svind i alle Magasins syv forretninger? Vi søger dig som er grundig, rolig og træffer velovervejede beslutninger til overvågningsteamet på Kongens Nytorv.
Hej, jeg hedder Rasmus og jeg er Teamleder for Magasins Centralovervågning. Lige nu søger jeg Operatører som vil være med til at sikre den høje sikkerhed i alle Magasins syv forretninger på tværs af landet via Magasins Centralovervågning, placeret på Kongens Nytorv.
Teamets ambitioner og hverdag:
Som ansat i Magasins Centralovervågning er du, foruden generel overvågning med svindbekæmpelse for øje, ansvarlig for monitorering og håndtering af Magasins sikkerhedssystemer og sikkerhedsrelaterede hændelser i Magasins Stormagasiner i tæt samarbejde med det lokale vagtpersonale og Intern Revision således, at vi i fællesskab bidrager til at højne sikkerhedsniveauet og derigennem sikrer indtjeningen.
Som Operatør i Magasins Centralovervågning bliver du en del af et lille og engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Vi søger både en fuldtidsansat på 37 timer om ugen og en deltidsansat på 15 timer om ugen. Vagterne ligger primært mellem kl. 10:00 og 20:00 i hverdage og weekender.
Arbejdsopgaver:
I denne rolle vil du kunne se frem til en hverdag, hvor de færreste dage er ens og hvor der stilles høje krav til kvaliteten af vores arbejde og evne til hurtig omstilling. Opgaverne vil være af varierende karakter og vil som udgangspunkt bestå af følgende;
- Beskyttelse af Magasins værdier, herunder personale, kunder og bygninger
- Overvågning af sikkerheds- og driftssystemer samt håndtering af alarmer
- Supportering af de lokale vagtfunktioner og Intern Revision
- Undersøgelse, opklaring og håndtering af butikstyveri
- Intern og ekstern svig- og svindbekæmpelse
- Daglig revision på udvalgte kassetransaktioner
- Kommunikation og samarbejde med myndighederne, vores partnere og nærmiljø
- Deltage i kriseberedskabet
- System- og datarevision og vedligeholdelse heraf
- Administrative opgaver
- Afrapportering til Magasins ledelse
Skal du med på holdet?
Vi søger dig der f.eks. har dokumenteret erfaring fra vagtbranchen evt. fra en overvågningsfunktion, detektivarbejde eller fra detailhandelen, hvor du har arbejdet med svind og tyveri. Derudover kan erfaring med opklarende arbejde eller en servicefunktion også være en fordel.
Vi ønsker os en kollega der:
- Har erfaring med håndtering af svind og tyveri - gerne via overvågning
- Serviceminded og loyal ”holdspiller” med naturlig autoritet
- Selvstændig og opsøgende – du formår selv at holde dig i gang
- Pålidelig, rolig og tålmodig - med et fokuseret overblik i travle perioder og kritiske situationer
- Træffer velovervejede og velbegrundede beslutninger med fokus på prioritering
- Udviser stor fortrolighed og diskretion i arbejdet, som ofte involverer følsomme data
- Struktureret og analytisk tilgang til større datasæt, samt flair for tal og detaljer
- Stærk kommunikator i både mundtlig og skriftlig dansk og engelsk
- Gode IT-kundskaber og erfaring med MS Office pakken
Vi sørger for en grundig introduktion til vores sikkerhedssystemer og forretningsgange og har fokus på løbende relevant uddannelse og udvikling af vores ansatte.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder lækre rabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen og forventer samtidig også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Mange hilsner
Rasmus Erlandsen
- Afdeling
- Intern Revision
- Rolle
- Operatør
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Operatør til Magasins Centralovervågning
Vil du være med til minimere tyveri og svind i alle Magasins syv forretninger? Vi søger dig som er grundig, rolig og træffer velovervejede beslutninger til overvågningsteamet på Kongens Nytorv.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.