Sales and Service Ambassador til Boligafdelingen
Er du serviceminded, brænder for salg og har erfaring med boligprodukter? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hej, jeg hedder Debbie og jeg er Sales and Service Manager i Magasin Aalborg. Lige nu leder vi efter en Sales and Service Ambassador til vores boligafdeling, der altid sætter kunderne først og giver fantastisk service og skaber personlige salg.
Teamets ambitioner og hverdag:
Rollen som Sales and Service Ambassador er en del af vores servicekoncept i Magasin, hvor vi arbejder mere specialiseret i vores møde med kunden. Ved at være skarpere til vores faglige opgaver, kan vi tilbyde kunden en endnu bedre shoppingoplevelse og give lidt mere end forventet. Vores Sales and Service Ambassadors arbejder derfor tæt sammen med resten af teamet. Som Sales and Service Ambassador sikrer du kundeoplevelsen gennem stort produkt- og materialekendskab, personlig service, information om events og aktiviteter og meget mere.
To dage er derfor aldrig ens, men din fornemmeste opgave er, at vores kunder altid møder en kompetence og servicemindet Sales and Service Ambassador, og at du inspirerer dine omgivelser med din service og agerer rollemodel i dit fokus på personligt salg og oplevelser for kunden.
Universet er en multibrandafdeling med lækkert og inspirerende køkken- og boligtilbehør, der passer ind i alle hjem. Afdelingen består af alt fra klassiske designs til nye sjove, de trendy glas, køkkenmaskiner og skæve boligprodukter i flotte farver. Du får en bred berøringsflade med både danske og internationale produkter.
Skal du med på holdet?
Som Salgs- og Service Ambassador i Magasin bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen og er fordelt på hverdage og weekender i vores åbningstid 10-20. Vi ønsker os en ny kollega, der:
Har erfaring med salg af boligprodukter
Elsker at være der for kunderne og hjælpe dem med at finde de helt rette varer til den rette pris
Kan komme med ideer og input til at øge egen og afdelingens indtjening
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen, men din leder forventer også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger. Til gengæld kan du med tiden møde spændende muligheder, hvis du har det rette talent og ønsker at fortsætte din karriere i Magasin.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt. Går du videre i processen vil du blive inviteret til et videointerview.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Mange hilsner
Debbie
Aalborg
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.