Beauty Adviser Clarins
Bliv Beauty Advisor hos Clarins i Magasin Århus! Skab unikke kundeoplevelser og personlig rådgivning i et ambitiøst team, hvor salg, service og samarbejde går hånd i hånd.
Hej, jeg hedder Caja, og jeg er rekrutteringskonsulent i Magasin.
Lige nu leder vi efter en smilende og passioneret Beauty Advisor til Clarins, som har øje for service ud over det forventede, og som har lyst til at blive en del af vores vidunderlige beautyunivers i Magasin Aarhus.
Lige nu leder vi efter en smilende Beauty Advisor til Clarins en teamplayer med flair for salg og service og gerne erfaring med hudpleje og make-up. Du brænder for at give kunderne en oplevelse i særklasse og har lyst til at repræsentere et af de mest klassiske franske beautybrands i vores skønne Beauty-univers.
Hverdagen som Beauty Advisor hos Clarins
Som Beauty Advisor hos Clarins bliver du en del af et servicemindet og ambitiøst team. Clarins er et klassisk, fransk og familieejet hudplejebrand, hvor passionen for hudpleje, personlig rådgivning og gode kundeoplevelser er i centrum.
Vi sætter altid kunden i fokus og allerhelst i stolen. Her får du mulighed for at lave personlige hudanalyser og makeupvejledninger, hvor du gennem din faglighed og produktviden hjælper kunden med at finde de helt rigtige produkter til netop deres behov.
En kunde, der har prøvet et produkt på huden eller fået en personlig vejledning, føler sig mere tryg og inspireret – og det skaber ofte lysten til at komme igen.
Som Beauty Advisor er du både Clarins' ansigt udadtil og en vigtig del af vores salgsindsats. Du motiveres af at skabe resultater og af at gøre en forskel for den enkelte kunde. Du deler generøst ud af din viden og guider kunden, uanset om det handler om en ny hudplejerutine, en makeup-look eller den perfekte gave.
Og så skal du selvfølgelig bære den røde Clarins-blazer med stolthed.
Hos os er god service ikke bare at hjælpe kunden med et køb. Det handler om at skabe en personlig oplevelse, hvor kunden føler sig set, forkælet og tryg – samtidig med at vi når vores salgsmål og skaber gode resultater sammen.
Skal du med på holdet?
Vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov – samarbejde er nemlig nøglen til vores fælles succes.
Din arbejdstid er 37 timer om ugen og fordelt på hverdage og hver anden weekend i vores åbningstid.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
Har erfaring med salg og service – gerne fra Beauty-branchen.
Med fordel er faglært og har kendskab til hudpleje og make-up.
Har interesse for og lyst til at repræsentere Clarins.
Elsker at sætte kunden i centrum og tilbyde en personlig og skræddersyet oplevelse.
Trives med at have kunden i stolen og lave hudanalyses og makeupvejledning.
Motiveres af salg og af at skabe gode resultater.
Er en holdspiller og trives i et team, hvor man hjælper hinanden.
Bærer den røde blazer med stolthed og personlighed.
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier: Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab.
Du får adgang til mange dejlige personalegoder, og som din leder står jeg altid klar til at sparre med dig i hverdagen. Til gengæld forventer jeg, at du tager ansvar og hver dag gør dit bedste – både for kunderne og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Aarhus
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.