Beauty Advisor til YSL
Som Beauty Advisor for YSL skaber du personlige makeup- og duftoplevelser og rådgiver kunder i stolen med fokus på service, salg og det eksklusive YSL-univers.
Hej, jeg hedder Caja, og jeg er rekrutteringskonsulent i Magasin.
Lige nu leder vi efter en smilende og passioneret Beauty Advisor til YSL, som har øje for service ud over det forventede, og som har lyst til at blive en del af vores vidunderlige beautyunivers i Magasin Aarhus.
Hverdagen som Beauty Advisor for YSL
Som Beauty Advisor for YSL bliver du en del af et ambitiøst og engageret team, hvor kunden altid er i centrum – og allerhelst i stolen.
YSL er et ikonisk beautybrand med fokus på makeup og dufte, og din vigtigste opgave bliver at skabe inspirerende og personlige kundeoplevelser. Du møder kunden med nærvær og nysgerrighed og hjælper med at finde netop de produkter, der passer til kundens ønsker, behov og personlige stil.
Du kommer blandt andet til at tilbyde personlig makeup- og duftvejledning, hvor kunden får mulighed for at prøve produkterne og opleve dem på egen krop. Med din produktviden og passion for beauty guider du kunden trygt gennem sortimentet – hvad enten det handler om at finde den perfekte foundation, skabe et nyt makeup-look eller finde en signaturduft eller den helt rigtige gave.
En vigtig del af rollen bliver også at tage imod og afholde online bookinger, hvor kunder aktivt har booket tid til en personlig makeup- eller duftvejledning. Her får du mulighed for at skabe en ekstraordinær oplevelse fra første møde til sidste produkt er fundet.
For os handler god service ikke bare om at sælge et produkt. Det handler om at få kunden til at føle sig set, inspireret og godt vejledt og give dem en oplevelse, de har lyst til at komme tilbage efter.
Skal du med på holdet?
Som Beauty Advisor for YSL bliver du en del af et engageret team, hvor vi sammen løfter i flok. Du er med til at sikre, at YSL-counteren altid fremstår inspirerende, indbydende og salgsklar, og at kunderne får en oplevelse, der matcher YSL's univers.
Din arbejdstid er 37 timer om ugen og er fordelt på hverdage samt weekender, inden for vores åbningstid 10-20.
Vores kommende kollega er en, som:
Gerne er uddannet inden for makeup, beauty eller hudpleje
Har erfaring fra beautybranchen og en stor interesse for YSL, makeup og dufte
Brænder for personlig rådgivning og elsker at have kunden i stolen
Har lyst til at arbejde med både makeup- og duftvejledning
Trives med at skabe personlige kundeoplevelser og tage imod online bookinger
Elsker at forkæle kunden og hjælpe med at finde det helt rigtige produkt
Er serviceminded, salgsorienteret og imødekommende
Har energi, engagement og lyst til at udvikle sig sammen med teamet
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab.
Som medarbejder får du adgang til mange dejlige fordele, herunder fælles kantine og lækre medarbejderrabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen, men forventer også, at du tager ansvar og altid stræber efter at gøre dit bedste – både over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Aarhus
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.