Assistance til Magasins varemodtagelse
Har du lyst til at arbejde med lageropgaver i en hverdag med variation og struktur? Bliv en del af vores team og vær med til at få driften til at spille
Hej, jeg hedder Vehab og jeg er leder for varemodtagelsen i Magasin Aalborg. Lige nu søger vi en assistance til vores team, som har lyst til at arbejde med klargøring af varer og være en vigtig del af vores daglige drift.
Teamets ambitioner og hverdag
Som medarbejder i varemodtagelsen i Magasin Aalborg er din vigtigste rolle at håndtere driftsopgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer. Din ordenssans og dit blik for detaljer kommer i spil, når du modtager varer og klargør dem til vores salgsafdelinger. Det er blandt andet gennem påføring af alarmer, prismærkning og opbøjling af tøj.
Som Assistance får du mulighed for at tage selvstændigt ansvar for en række praktiske opgaver i varemodtagelsen og være med til at sikre, at vores daglige prep-rutiner og standarder bliver fulgt. Derudover vil du også komme til at hjælpe til med BOPIS-ordrer, som er en del af vores koncept Buy Online Pick Up In Store, hvor du vil hjælpe med at plukke og pakke ordrer, så de er klar til afhentning, når kunden kommer i vores forretning.
Du vil samtidig blive en del af et team, hvor samarbejde, struktur og effektivitet spiller en stor rolle for en velfungerende hverdag i varemodtagelsen.
Vi søger dig som
Ønsker at blive en del af varemodtagelsen i Magasin Aalborg, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden i en travl hverdag.
Stillingen er på 8 timer om ugen, primært på hverdage i eftermiddagstimerne og med enkelte weekender henover året.
Derudover forestiller vi os, at du:
Trives med rutineprægede opgaver og en struktureret arbejdsdag
Trives i en hverdag med ansvar og selvstændigt arbejde
Har øje for detaljer og har en god ordenssans
Er fleksibel og klar på opgaver som pakning af BOPIS-ordrer
Er en teamplayer, der bidrager med energi og godt humør
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier: Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Som leder forventer jeg, at du tager ansvar for dine opgaver, bidrager positivt til samarbejdet og altid gør dit bedste for både kunder og kollegaer.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mange hilsner
Vehab
- Afdeling
- Operations
- Rolle
- Varemodtagelse
- Lokationer
- Aalborg
Aalborg
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.