Operations Manager
Som Operations Manager driver du en effektiv og veldrevet forretning, hvor drift, struktur og performance går hånd i hånd og direkte understøtter salget og skaber stærke kommercielle resultater.
Vil du være med til at styrke den operationelle kerne i en af vores største forretninger og samtidig få en nøglerolle i den fortsatte udvikling af Magasin?
Vi søger en Operations Manager, der kan tage det overordnede ansvar for vores driftsfunktioner og sikre, at vores forretning altid står stærkt, både i daglig drift og i den strategiske udvikling.
I rollen bliver du en nøgleperson i organisationen med tæt reference til ledelsen og en central plads i de daglige beslutningsprocesser.
Din rolle
Som Operations Manager får du det samlede ansvar for vores operationelle områder, herunder varemodtagelse og store controlling. Du bliver drivkraften bag en stabil, effektiv og veldrevet forretning, hvor struktur, overblik og eksekvering er afgørende.
Du vil være en tæt sparringspartner for ledelsen og salgsorganisationen og sikre, at driften understøtter forretningens ambitioner om vækst, effektivitet og stærke kundeoplevelser.
Dine ansvarsområder
Du vil blandt andet arbejde med:
Overordnet ansvar for drift, svind og forretningens budgetter
Ledelse og udvikling af Operations teamet
Styring og opfølgning på lønomkostninger samt optimering af ressourceforbrug
Omkostningsstyring og sikring af forretningens værdier
Sikre effektive processer på tværs af forretningen og understøtte salgsafdelingerne
Kontinuerlig optimering af arbejdsgange og driftsprocesser
Dig som leder
Vi søger en erfaren leder med solid forståelse for retaildrift og en stærk analytisk tilgang:
Du har flere års erfaring fra detail/retail branchen i en ledelsesrolle
Du arbejder struktureret, datadrevet og analytisk
Du trives i en synlig lederrolle med ansvar og beslutningskraft
Du er stærk i kommunikation og formår at skabe retning og forståelse på tværs af organisationen
Du er rutineret bruger af Excel og arbejder sikkert i systemer og data
Du er en coachende leder, der skaber følgeskab og udvikler dine medarbejdere
I din rolle som Operations Manager er du ekspert inden for dine fagområder. Dine kompetencer er altafgørende for, at vi som forretning hver dag leverer på vores målsætninger, hvor de vigtigste er med fokus på kundernes oplevelser i Magasin. Vi arbejder tæt sammen som team, vi leverer opbakning og tillid til hinandens udfordringer og initiativer.
Det er vigtigt i et miljø med stor tillid til hinanden, at udfordringer adresseres, så der hurtigt kan findes fælles løsninger. Vi skal holde tempo i en retail hverdag fuld af forandringer, og vi skal som team sikre et trygt arbejdsmiljø med fokus på samspil fra alle kollegaer.
Vi tilbyder
Hos Magasin bliver du en del af en ambitiøs organisation med en stærk kultur baseret på godt købmandskab, holdånd og udvikling.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen og har en klar ambition om konstant at forbedre både drift, kundeoplevelser og resultater. Du får en rolle med høj grad af tillid, indflydelse og tæt samarbejde med ledelsen.
Vi tror på ansvar, frihed og faglighed. Vi forventer, at vores ledere tager aktivt ejerskab, arbejder datadrevet og bidrager med klare, faktuelle anbefalinger, som kan bruges i den daglige beslutningstagning.
Samarbejde og sparring er centralt og du bliver en vigtig del af et team, hvor vi løfter i fællesskab og hele tiden stræber efter at blive bedre.
Ansøgningsproces
Vi indkalder løbende til samtaler. Går du videre i processen, vil du møde både HR, ledelse og direktion gennem et struktureret forløb, som inkluderer personprofiler, tests og cases. Alt sammen for at sikre det rette match, for både dig og os.
- Afdeling
- Operations
- Rolle
- Manager
- Lokationer
- Lyngby
Lyngby
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.