Copywriter til Marketing
Bliv stemmen bag Magasin og skab copy og storytelling, der engagerer, inspirerer og driver handling på tværs af alle vores kanaler.
Har du ordet i din magt, og kan du skabe alt fra knivskarpe hooks til inspirerende storytelling, der gør indtryk og får folk til at handle? I Magasin leder vi efter en kreativ og detaljeorienteret copywriter, der kan bringe kommercielle budskaber til live og engagere vores målgruppe gennem effektive tekster.
Som Copywriter i Magasin vil du være en del af Brandteamet og referere til Content Marketing Team Lead. Du vil forme måden, vi kommunikerer på, på tværs af samtlige touchpoints - fra online kanaler til offline materiale. Du vil arbejde tæt sammen med kreative og strategiske marketingspecialister såsom grafikere, PR, e-commerce og paid marketing for at skabe tekstindhold, der taler til målgruppen og understøtter den strategiske og kreative retning. Den ideelle kandidat er både idérig og struktureret og kan med afsæt i narrativet oversætte brandkoncepter til inspirerende fortællinger, der appellerer til et bredt publikum.
Dine primære opgaver vil inkludere:
Drive og udarbejde dag-til-dag tekstindhold til alle vores platforme; fra online kanaler som website og sociale medier til fysiske kontaktflader og printmateriale
Producere inspirerende copy til livsstilspressen, sociale medier, kampagnemateriale og Journal
Formulere CTA-tekster til nyhedsbreve og web, der fanger, inspirerer og konverterer
Støtte paid marketing-kanaler med skarp copy, der engagerer
Samarbejde på tværs af organisationen for at sikre synergi på tværs af alle touchpoints
Korrekturlæsning og redigering for at sikre en høj standard i alt, hvad vi udgiver
Vi forventer, at du:
Har dokumenteret erfaring fra lignende stilling inden for mode, design- og livsstilsbranchen - fx fra retail, redaktion eller bureau
Formulerer dig fejlfrit på dansk og engelsk - flere sprog er et plus!
Har stor forståelse for brand voice og storytelling med evnen til at tilpasse tone og budskab på tværs af formater samtidig med at konsistens opretholdes
Kan arbejde effektivt og selvstændigt, trives med at have mange bolde i luften og kan overholde korte deadlines
Har erfaring med SEO og kan optimere indhold til at stærk online performance
Har stærke samarbejdsevner og trives med at gå på tværs for at sikre høj standard og ensartethed
Har en stor interesse for mode, livsstil, design og kultur og følger aktivt med i nyeste tendenser inden for feltet
Vi tilbyder:
En central rolle i at udvikle og styrke vores position, narrativ og storytelling på tværs af alle touchpoints
Et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø i højt tempo
Tæt samarbejde med dygtige kollegaer på tværs af organisationen
Gode muligheder for udvikling af kompetencer og netværk
Vi ser gerne, at du vedhæfter relevante eksempler på tidligere arbejde og opnåede resultater.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
De bedste hilsner,
Cathrine Overvad, Content Marketing Team Lead
Mig som leder:
Som leder er jeg imødekommende, tillidsfuld og ambitiøs på vores teams vegne. Jeg vægter højt, at vi har en åben dialog og et godt sammenhold, men også at den enkelte arbejder selvstændigt og tager ansvar for sine kanaler. Vi er nysgerrige på nyeste tendenser og strækker os langt for at skabe de bedste resultater.
- Afdeling
- Marketing
- Lokationer
- Back Of House, Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.