Sales & Services Ambassador til herre
Mangler du et spændende studiejob? Kom og bliv en del den stærke holdånd i Magasin Aalborg!
Drømmer du om at arbejde med mode og inspirerende brands, samtidig med at du skaber gode kundeoplevelser gennem personlig service? Så er det måske dig vi søger som Sales & Service Ambassador til vores herreafdeling i Magasin.
Teamets ambitioner og hverdag:
Som Sales & Service Ambassador i Magasins herreafdeling bliver det din opgave at være ambassadør for den gode kundeoplevelse og sikre dig at kunderne får en god oplevelse, når de kommer til Magasins herreafdeling i Aalborg.
To dage er derfor aldrig ens og din fornemste opgave er, at vores kunder altid møder en kompetent og servicemindet Sales and Service Ambassador. Du inspirerer dine omgivelser med din service og agerer rollemodel i dit fokus på personlige salg og oplevelser for kunden. Med dette sikrer du endnu bedre shoppingeoplevelser for Magasins kunder og giver dem lidt mere end forventet.
Skal du med på holdet?
Som medarbejder i Magasin bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid vil være 8 timer om ugen og er fordelt på enkelte eftermiddage og hver anden weekend.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
Er udadvendt, smilende og har en god energi
Har erfaring med salg og service
Synes det er inspirerende at arbejde i detailhandlen
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele og gode rabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen, samtidig forventer din leder også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Aalborg
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.