Deputy Cashier Manager
Vil du være med til at skabe stærke kundeoplevelser og udvikle et team med fokus på performance? Så hører vi meget gerne fra dig!
I Magasin handler det om mere end shopping. Vores mission er at skabe inspirerende shoppeoplevelser og give vores kunder lidt mere, end de forventer.
Vi søger en engageret og nærværende Deputy Manager til vores Cashier-team på 3. og 4. sal i Magasin Kongens Nytorv. Det er en nyoprettet rolle for dig, der motiveres af at tage ansvar, skabe resultater gennem andre og sikre en stærk kundeoplevelse hver eneste dag.
Som Deputy Manager bliver du bindeleddet mellem Sales Manager og Cashier-teamet. Du bliver en central del af den daglige ledelse og får en vigtig rolle i at sikre struktur, retning og fremdrift på tværs af de to etager.
Du er en synlig leder, der trives på salgsgulvet, har blik for både mennesker og forretning og formår at omsætte mål og ambitioner til konkret handling i hverdagen.
Dine primære ansvarsområder
Daglig ledelse og koordinering
Være Flagship Store Cashier Sales Managers naturlige stedfortræder i den daglige drift.
Sikre en tydelig og nærværende ledelse af Cashier-teamet på 3. og 4. sal.
Koordinere ressourcer og bemanding på tværs af de to etager med blik for kundestrømme og forretningens behov.
Skabe overblik og prioritere ressourcerne, så teamet altid er til stede dér, hvor behovet er størst.
Være aktiv på salgsgulvet og træde til, hvor det giver mest værdi både i kundeekspeditionen og i den daglige drift.
Sikre et tæt samarbejde og en god kommunikation mellem Cashier-managers.
Performance og resultater
Afholde daglige morgenmøder med teamet med fokus på performance, dagens prioriteter og kundeoplevelsen.
Kommunikere afdelingens mål og KPI'er og skabe forståelse for, hvordan den enkelte medarbejder bidrager til de fælles resultater.
Identificere muligheder for forbedringer og omsætte dem til konkrete handlinger sammen med teamet.
Skabe en kultur, hvor vi følger op på resultater, fejrer succeser og hele tiden stræber efter at blive bedre.
Kundeoplevelser og operationel drift
Gå forrest som rollemodel i mødet med vores kunder og sikre en positiv, professionel og serviceminded tilgang.
Sikre, at kunderne får en god og effektiv kasseseance samt den rette vejledning om Magasins services.
Sikre høj kvalitet i håndteringen af blandt andet gavekort, order from store, gaveindpakning, Goodie Card, Tax-Free, og reklamationer.
Sikre korrekt kasseregistrering og overholdelse af Magasins kassereglement.
Sikre, at returvarer håndteres professionelt og hurtigt, så medarbejderne kan vende tilbage til salgsgulvet.
Fastholde et højt niveau af Housekeeping, så kasseområdet altid fremstår indbydende og professionelt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du allerede har erfaring fra retailhandel eller Hospitality og har lyst til at tage næste skridt i din lederkarriere. Du er en naturlig rollemodel, der skaber følgeskab gennem din energi, din faglighed og din måde at møde mennesker på.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Har stærke kommercielle forståelse og motiveres af at skabe resultater.
Har erfaring med eller interesse for personaleledelse og udvikling af medarbejdere.
Er struktureret og har evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag.
Er handlekraftig og god til at prioritere og koordinere ressourcer.
Kommunikerer tydeligt og formår at engagere og motivere et team.
Har en naturlig interesse for service, kundeoplevelser og salg.
Trives med at være synlig og aktiv på gulvet og går gerne forrest, når der er brug for det.
Hvad tilbyder vi?
Du får en spændende mulighed for at sætte dit præg på en nyoprettet lederrolle i et af Danmarks mest ikoniske stormagasiner.
Du bliver den del af et cashiermanager-team, på tværs af hele huset, her er der både samarbejde på tværs, samt sparring. Du får ligeledes mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer og skabe synlige resultater.
Hos os får du:
En central rolle med ansvar og indflydelse på den daglige drift.
Mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer.
En dynamisk arbejdsdag med masser af kundekontakt og samarbejde.
Et stærkt team, hvor vi løfter i flok og arbejder mod fælles mål.
Muligheden for at være med til at forme og udvikle en helt ny rolle.
Vil du med på holdet?
Hvis du brænder for ledelse, kundeoplevelser og kommercielle resultater, og du motiveres af at skabe succes gennem andre, så glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer fordelt på hverdage og hver anden weekend, i hele forretningens åbningstid.
Vi forventer at afholde samtaler fra uge 47, og ansøgningsfristen er derfor den 10. november. Tiltrædelse sker efter nærmere aftale.
- Afdeling
- Cashier område
- Rolle
- Deputy Cashier Manager
- Lokation
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk, magasin.no og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.