Sales and Service Manager
Er du en erfaren og engageret leder og har du mod på en karriere i magiske Magasin, så vil vi gerne høre fra dig!
Hej, jeg hedder Caja og jeg er Rekrutteringskonsulent i Magasin. Lige nu leder vi efter en Sales & Service Manager med stærk ledelseserfaring til vores forretning i Lyngby.
Vi vil give vores kunder langt mere, end de forventer. Vi vil konstant være nysgerrige på, hvordan vi kan skabe et univers af inspiration og oplevelser, der får kunderne til at komme igen og gøre os til første valg, når de skal shoppe.
Som Sales & Service Manager bliver du en vigtig del af vores ledergruppe og får en central rolle i at sikre, at både kunder og medarbejdere får en oplevelse ud over det sædvanlige. Du går forrest i hverdagen, skaber resultater gennem dit team og sikrer, at vores høje ambitioner for salg, service og kundeoplevelser bliver omsat til handling.
Vi ønsker os en kollega, der:
Motiveres af at skabe succes gennem sine medarbejdere.
Elsker og er på forkant med de nyeste trends og tendenser inden for området.
Er god til at lede nærværende og skabe målrettet medarbejderudvikling.
Har lyst til at skabe de bedste shoppeoplevelser for vores kunder.
Har minimum 5 års ledererfaring og har en solid forretningsforståelse.
Er vant til at arbejde med daglig målstyring og visuelle koncepter.
Hvad kan du forvente?
Du kommer til at have ansvar for en eller flere afdelinger og har afgørende indflydelse på drift og resultat.
Du får det fulde ansvar for salgstal, budget, lager, rapportering, ansættelse og træning af medarbejdere.
Daglig sparring med en ledergruppe samt forretningsledelse.
Tæt dialog og samarbejde med Indkøb, HR, VM Retail og Marketing.
Miljøet, når du er leder i Magasin
Der er stor tiltro til, at du tager ansvar for din afdeling og dine medarbejdere. Du får det fulde ansvar, og din Sales Manager er lige bag dig for at supportere og hjælpe dig med at blive en endnu stærkere leder. Du kommer aldrig til at føle dig alene. Dagligt vil du have dialog om afdelingens samt husets performance.
Det betyder meget for os, at vi altid leverer med energi og kvalitet. Det betyder også, at vi nogle gange arbejder på skæve tidspunkter og giver den ekstra gas i perioder som Super Bazar og jul – og er du fleksibel, er din Sales Manager også.
Har du svaret på, hvordan vi får kunderne til at komme igen og igen? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
Vi bestræber os på at besætte stillingen hurtigst muligt, men det vigtigste for os er at finde den helt rigtige leder. Derfor kan rekrutteringsprocessen strække sig over en længere periode.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Lokationer
- Lyngby
Lyngby
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk, magasin.no og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.