Driftsmedarbejder til Visual Sales Support
Bliv en del af Visual Sales Support i Magasin Lyngby! Vi søger en engageret driftkollega, der trives med højt tempo, praktiske opgaver og godt teamwork.
Hej, jeg hedder Simone, og jeg er leder for vores Visual Sales Support-team i Magasin Lyngby. Vi søger lige nu driftsmedarbejdere til vores team, som skal være med til at sikre en effektiv drift og et skarpt og præsentabelt udtryk i forretningen.
Som driftsmedarbejder i Visual Sales Support bliver du en vigtig del af den daglige drift og kommer blandt andet til at arbejde med:
Orden og ryddelighed på lageret
Opfyldning af varer fra lager (picking)
Prismærkning af varer, f.eks. CAUG, SALE m.m.
Opsætning af skilte til kampagner
Klargøring af varer til kampagner
Opdatering og udskiftning af hyldeforkanter
Sortering og klargøring af varer til butikken
Løbende opfyldning via vores picking-system
Klargøring og placering af nye varer og nyheder
Teamets ambitioner og hverdag
Vores Visual Sales Support-team fokuserer på driften, så salget kan køre problemfrit. Hver dag er en ny dag med nye varer, nye opgaver og et salgsteam, der er afhængigt af, at vi får løst vores opgaver effektivt.
Med fokus på opfyldning, sortering, skiltning, prismærkning, picking, kampagner og klargøring af nye varer er vi med til at sikre, at kunderne let kan finde de ønskede varer, og at forretningen altid fremstår præsentabel og indbydende.
Som medarbejder i Visual Sales Support vil du starte dagen inden forretningens åbningstid. Det betyder, at du på nogle tidspunkter af dagen kan arbejde helt uforstyrret, mens du på andre tidspunkter vil møde kunder, som har brug for hjælp.
Du bliver en del af et team, hvor du skal være omstillingsparat, hjælpe til, hvor der er behov, og trives med en arbejdsdag, hvor du er fysisk aktiv. Det er vigtigt, at du kan finde ro i, at man aldrig kommer helt i bund med opgaverne, og at du er indstillet på at arbejde videre, hvor du slap dagen før.
Skal du med på holdet?
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov.
Arbejdstiden er 8 timer om ugen og ligger primært hver anden weekend med vagter i tidsrummet fra kl. 7.00–15.00 samt eftermiddags- og aftenvagter på hverdage i tidsrymmet 16-19.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
Er klar til at arbejde med lagerarbejde, picking og opfyldning af varer
Trives med praktiske driftsopgaver og fysisk arbejde
Har sans for orden og kan lide at holde lager og butik præsentabel
Er omhyggelig med prismærkning, hyldeforkanter og skiltning
Kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag
Er ansvarsbevidst og kan lide at arbejde selvstændigt med frihed under ansvar
Er omstillingsparat og hjælper til, hvor der er behov
Er imødekommende og smilende over for både kunder og kolleger
Har en positiv indstilling og trives med at være en del af et team
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab.
Som medarbejder får du adgang til mange gode fordele, herunder attraktive medarbejderrabatter. Jeg er altid klar til at sparre med dig i hverdagen og forventer samtidig, at du tager ansvar for dine opgaver og altid stræber efter at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi glæder os til at få nye kolleger med på holdet og indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede nu.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- Visual Merchandising
- Rolle
- Visual Sales Support
- Lokationer
- Lyngby
Lyngby
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.