Sales and Service Ambassador på dameetagen
Bliv en del af vores team på dameetagen! Vi søger udadvendte og energiske sælgere, der brænder for kundeservice, elsker tempo og vil skabe stærke kundeoplevelser – både på salgsgulvet og i prøverummet
Vi søger lige nu en Sales & Service Ambassador til vores dameetage, som brænder for opsøgende salg, personlig service og for at skabe stærke kundeoplevelser.
Som Sales & Service Ambassador er du en vigtig del af vores servicekoncept i Magasin. Du er synlig på salgsgulvet, tager aktivt kontakt til kunderne og formår at skabe en personlig og inspirerende shoppingoplevelse. Du har blik for kundens behov, spotter salgsmuligheder og motiveres af at gøre lidt mere, end kunden forventer.
Teamets ambitioner og hverdag
I rollen som Sales & Service Ambassador er du med til at sikre en høj standard for både salg og service. Du arbejder opsøgende og engageret med kunderne og bruger dit produkt- og materialekendskab til at give relevant rådgivning og inspiration.
Du møder forskellige kundetyper, brands og situationer i løbet af dagen, og derfor er det vigtigt, at du trives med variation og et højt tempo. Du er omstillingsparat og klar til at hjælpe dér, hvor der er behov også uden for din primære rolle på salgsgulvet. Det kan eksempelvis være ved kassen eller med at hjælpe kunder i prøverummene.
Du har samtidig en rolle hvor du hjælper dine kollegaer i prøverummet, her bidrager du til, at kunderne får en god og professionel oplevelse i prøverummene.
Du arbejder ligeledes tæt sammen med dine andre kolleger på tværs af funktioner og bidrager til, at kunden oplever Magasin som ét samlet og inspirerende univers.
Skal du med på holdet?
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Vi søger både en kollega til 30 timer om ugen samt kolleger til 8-15 timer om ugen. Arbejdstiden vil være fordelt på hverdage og hver anden weekend i forretningens åbningstid.
Uanset timetal søger vi en opsøgende og udadvendt sælger, der brænder for kundekontakt og trives med at skabe resultater gennem god service. Du tager naturligt initiativ til dialogen med kunden og har lyst til at gøre en forskel på salgsgulvet.
Du er samtidig en holdspiller, der gerne giver en hånd med, hvor der er brug for det, men du kan også arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver.
Derudover forestiller vi os, at du:
Er smilende, imødekommende og serviceminded og skaber en god kontakt til både kunder og kolleger
Brænder for salg, kundeservice og den gode kundeoplevelse
Er opsøgende og ikke er bange for at tage den første kontakt til kunden
Trives med højt tempo og en varieret hverdag
Er omstillingsparat og fleksibel, når der opstår nye behov i løbet af dagen
Er klar til at hjælpe på tværs af etagen, eksempelvis ved kassen eller i prøverummene
Er ordentlig, struktureret og ansvarsbevidst
Er samarbejdsvillig og bidrager aktivt til den gode holdånd
Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ, når der er brug for det
Har flair for salg og motiveres af at nå mål og skabe resultater
Erfaring er ikke afgørende det vigtigste er, at du er den rette profil og har lysten til at lære, udvikle dig og blive endnu dygtigere inden for salg og service.
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab.
Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder gode rabatter. Din leder står altid klar til at sparre med dig i hverdagen, samtidig forventes det også, at du tager ansvar og altid stræber efter at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du med på holdet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- Dame
- Rolle
- Sales & Service Ambassador
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.