Sales & Service Ambassador til Boligafdelingen
Står du og mangler et fritidsjob og har du interesse inden for bolig og livsstil, så kig her!
Brænder du for salg, kundeservice og boligindretning? Så er du måske vores nye kollega i Boligafdelingen hos Magasin Lyngby.
Om jobbet
Vi søger en engageret og serviceminded Sales & Service Ambassador til vores Boligafdeling. Her hjælper du kunderne med at finde de helt rigtige produkter inden for blandt andet køkkenudstyr, dyner, boligtekstiler og designartikler.
Som en del af teamet bliver du en vigtig medspiller i en travl hverdag, hvor vi sammen skaber inspirerende kundeoplevelser og sikrer, at afdelingen altid fremstår indbydende og inspirerende.
Dine arbejdsopgaver
Yde nærværende og professionel kundeservice.
Rådgive kunder om boligprodukter og hjælpe dem med at finde den rette løsning.
Bidrage aktivt til salg og mersalg.
Sørge for, at varer er præsentable, og at afdelingen altid fremstår flot og inspirerende.
Samarbejde tæt med dine kolleger om den daglige drift.
Vi søger dig, som
Er udadvendt, smilende og trives med kundekontakt.
Er motiveret af at skabe gode salgsoplevelser.
Har fokus på høj kundeservice.
Tager ansvar og arbejder selvstændigt.
Er en holdspiller, der bidrager positivt til teamet.
Har erfaring fra detailhandel eller kundeservice – det er en fordel, men ikke et krav.
Arbejdstid
Stillingen er på 7,75 timer om ugen.
Arbejdstiden ligger typisk:
Hverdage kl. 17.00-20.00 (1-2 lukkevagter om ugen).
Hver anden weekend enten kl. 09.45-17.45 eller 12.00-19.00.
Vi tilbyder
Hos Magasin bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder ud fra værdierne Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab.
Derudover tilbyder vi:
Et engageret team med gode kolleger.
Grundig oplæring og sparring i hverdagen.
Personalerabatter.
En arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og gode kundeoplevelser.
Lyder det som noget for dig?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i Boligafdelingen i Magasin Lyngby.
Lyngby
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.