HR Assistent
Vil du være med til at sikre, at vores HR-administration spiller hver dag? Og motiveres du af struktur, koordinering og god medarbejderservice? Så er du måske vores nye HR Assistent.
Vi søger en HR Assistent til vores HR-team. I rollen bliver du en vigtig del af vores HR Administration og får selvstændigt ansvar for en række administrative opgaver, hvor kvalitet, struktur og god service er afgørende. Du kommer til at samarbejde med både medarbejdere, ledere og kolleger på tværs af organisationen og bidrage til en effektiv og professionel HR-understøttelse af forretningen.
Dine primære opgaver
Udsendelse af dokumenter via vores HR system
Besvarelse af henvendelser fra medarbejdere vedrørende medarbejderrabat
Udarbejdelse af kontrakter til både faste- og tidsbegrænsede ansættelser, såsom sommer og juleassistancer
Håndtering af kontraktændringer for eksisterende medarbejdere
Registrering af opsigelser samt udsendelse af bekræftelsesmail til medarbejder og leder
Udarbejdelse af arbejdsgivererklæringer og ansættelsesattester
Digital arkivering af HR-dokumentation
Hvem er du?
Du har erfaring med administrative HR-opgaver fra tidligere stillinger eller er i starten af din HR-karriere og motiveres af administrative opgaver og god medarbejderservice.
Du arbejder struktureret og har stor opmærksomhed på detaljer
Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem sikkert til dørs
Du er serviceminded og møder dine samarbejdspartnere med en positiv og imødekommende tilgang
Du er fortrolig med IT-systemer og lærer hurtigt nye systemer at kende
Du forstår vigtigheden af at håndtere fortrolige oplysninger professionelt og ansvarligt
Du har erfaring med at arbejde med overenskomster og funktionærlov mv.
Har du erfaring med Sympa og SAME System vil det være en fordel, men ikke et krav
Om HR i Magasin
Vores HR-team består af 18 kolleger, der arbejder bredt inden for HR – fra administration og jura til rekruttering, træning og udvikling.
Vi hjælper hinanden på tværs af fagområder, deler viden og arbejder sammen om at skabe gode medarbejderoplevelser i hele Magasin. Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed, godt samarbejde og en uformel omgangstone.
Vil du søge jobbet?
Går du videre i processen, vil du møde både rekrutteringsteam og ansættende leder gennem et struktureret forløb, som inkluderer samtaler, personprofiler og cases. Alt sammen for at sikre det rette match, for både dig og os. Vi indkalder løbende til samtaler og ser frem til at finde den rette kandidat til teamet.
- Afdeling
- Human Resources
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.