Sales and Service Ambassador til Hillerød
Brænder du for salg, god service og ansvar i hverdagen? Bliv en del af Magasin Hillerød og vær med til at skabe stærke kundeoplevelser hver dag.
Hej, jeg hedder May, og jeg er Store Manager i Magasin Hillerød. Vi søger lige nu en Sales & Service Ambassador til 37 timer om ugen, som ønsker mere end et job – men en fremtid i Magasin.
En rolle med ansvar og udvikling
Som Sales & Service Ambassador spiller du en central rolle i at skabe en stærk kundeoplevelse hver dag. Vi sætter kunden først og arbejder målrettet med service, salg og nærvær, så kunderne får en oplevelse, de husker. Samtidig er den visuelle standard i butikken vigtig for oplevelsen. Derfor er det afgørende, at du har sans for detaljer og naturligt bidrager til, at butikken altid fremstår indbydende, ryddelig og klar til salg.
Vi søger en kollega, der drives af salg og af at skabe resultater gennem god kundekontakt og stærk service i hverdagen. Du trives med at tage ansvar, og du har lyst til at udvikle dig i en rolle, hvor du bliver en vigtig del af den daglige drift og beslutningstagning i forretningen.
Skal du med på holdet?
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Stillingen er på 37 timer om ugen med vagter mellem kl. 09.00–19.00 samt hver anden weekend.
Vi ønsker os en kollega, der:
Har erfaring med salg og kundeservice
Ser en fremtid i Magasin
Er ansvarlig og trives med at tage beslutninger
Har lyst til at udvikle sig og tage et større ansvar over tid
Naturligt bidrager aktivt til teamet og butikkens drift
Magasin som arbejdsplads
I Magasin arbejder vi ud fra værdierne Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi løfter i fællesskab og har fokus på både udvikling og gode kundeoplevelser.
Som leder forventer jeg, at du tager ansvar, viser stabilitet og har lyst til at udvikle dig til en central nøgleperson i teamet.
Vil du søge jobbet?
Ansøg via linket nedenfor. Vi indkalder løbende til samtaler og anbefaler derfor, at du søger hurtigst muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, gerne med en kort video.
Vi ser gerne, at du kan starte den 1. august, men det vigtigste for os er at finde den rette kandidat.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
- Afdeling
- Small Concept Store
- Rolle
- Sales Assistant
- Lokationer
- SlotsArkaderne, Hillerød
SlotsArkaderne, Hillerød
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.