Department Store Sales Manager
Vi dyrker nærværende ledelse og godt købmandskab og dette, forenet med en performance kultur, driver vi magiske Magasin.
Hej, jeg hedder Rikke, og jeg har ansvaret for vores forretning i Magasin Lyngby. Lige nu søger jeg en ambitiøs og passioneret Sales Manager med stærk ledelses- og retailerfaring, som vil være med til at løfte vores forretning til næste niveau.
Som Sales Manager i Magasin Lyngby bliver du en central drivkraft i et dynamisk modehus og oplevelsesunivers. Du får ansvaret for et stort og spændende forretningsområde og dermed afgørende indflydelse på både drift, udvikling og resultater.
Vi søger en synlig og nærværende leder, der brænder for at skabe stærke kundeoplevelser, udvikle mennesker og sikre solide kommercielle resultater. Du evner at omsætte strategi til handling og arbejder målrettet med både performance og trivsel i hverdagen.
Dine ansvarsområder
Som Sales Manager får du en nøglerolle i den daglige drift og udvikling af forretningen. Dine primære ansvarsområder vil være at:
Drive og udvikle salget med klare, ambitiøse mål feks omkring omsætningsvækst
Optimere kundeoplevelsen og løfte vores hitrate og NPS gennem stærk eksekvering og ledelse
Lede og udvikle ledere samt sikre en stærk talentpipeline
Arbejde målrettet med KPI’er, budgetter, lagerstyring og rentabilitet
Sikre høj kvalitet i eksekvering af koncepter, kampagner og salgsinitiativer
Bidrage aktivt til ledergruppen og den samlede udvikling af huset
Du vil have tæt sparring med mig, resten af ledergruppen samt samarbejde på tværs af funktioner som Indkøb, VM, Marketing og HR.
Dig som leder
Vi søger en leder, der kombinerer stærk forretningsforståelse med en motiverende og involverende ledelsesstil:
Du er drevet af at skabe resultater og reagerer hurtigt, når udviklingen kalder på handling
Du ser muligheder frem for begrænsninger og trives i forandring
Du formår at bevare overblikket og roen, også når tempoet er højt
Du skaber naturligt følgeskab og motiverer både ledere og medarbejdere
Du er en stærk teamplayer, der samtidig tager ansvar og sætter retning
Du er nysgerrig og motiveret for løbende læring og udvikling
Dine kompetencer
Solid erfaring med retail og ledelse, herunder ledelse gennem ledere
Stærk kommerciel forståelse og erfaring med vækstkultur
Skarp på økonomi, KPI’er og performance management
Dygtig kommunikator, der kan skabe mening og engagement
Evne til at lede opad og samarbejde med mange stakeholders
Arbejder aktivt med gulvtid som ledelsesværktøj til observation, træning og udvikling
Dine kompetencer og smittende engagement er altafgørende for, at vi som forretning hver dag leverer på vores målsætninger, hvor de vigtigste er med fokus på kundernes oplevelser i Magasin. Vi arbejder tæt sammen som team, vi leverer opbakning og tillid til hinandens udfordringer og initiativer. Det er vigtigt i et miljø, at der er stor respekt for hinanden, og at udfordringer adresseres, så der hurtigt kan findes fælles løsninger. Vi skal holde tempo i en retail hverdag fuld af forandringer, og vi skal som team sikre et trygt arbejdsmiljø med fokus på samspil fra alle kollegaer. Jeg glæder mig til vores kommende samarbejde
Hvad kan du forvente hos os?
Hos Magasin bliver du en del af en ambitiøs organisation med høje forventninger og stærkt fællesskab. Vi arbejder med en performancekultur, hvor nærværende ledelse, godt købmandskab og passion for kundeoplevelsen er i centrum.
En af dine kommende kolleger beskriver rollen sådan:
”At være Sales Manager i Magasin er en livsstil – du får ansvar, indflydelse og opbakning fra et stærkt bagland.”
Vi tilbyder et miljø, hvor der er fokus på udvikling, succession og karrieremuligheder både for dig og dine medarbejdere.
Ansøgningsproces
Vi indkalder løbende til samtaler. Går du videre i processen, vil du møde både HR, ledelse og direktion gennem et struktureret forløb, som inkluderer personprofiler, tests og cases. Alt sammen for at sikre det rette match, for både dig og os.
Lyngby
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.