Sommerassistancer til Rosengårdcentret
Bliv sommerassistance! Skab skønne sommerøjeblikke, mød nye kolleger og få muligheden for at udvikle dig i Magasin. Ansøg nu og gør sommeren endnu bedre med os🍉
Kunne du tænke dig at blive en del af Magasin henover sommeren? Nu har du chancen for at blive en af vores sommerassistancer til Magasin i Rosengårdcentret hvor du får mulighed for at være med til at skabe den helt særlige Magasin magi til vores mange kunder.
Sommeren i Magasin byder på alt lige fra glade kunder til mange besøgende turister og travle dage fyldt med liv. Som sommerassistance er du med til at skabe den gode stemning i huset fra at byde kunderne velkommen med et smil til at sikre, at vores sommerfavoritter altid hænger klar til vores kunder.
Som en del af Magasinteamet om sommeren får du:
Erfaring med at arbejde i et stormagasin
Mulighed for at lære en masse gode og engagerede kolleger at kende
Chancen for at kickstarte din karriere i Magasin efter sommerperioden
Du er med til at gøre sommeren til noget helt særligt i Magasin.
Vi søger sommerassistancer til flere forskellige roller og afdelinger, og uanset hvor du bliver en del af Magasin, er du med til at skabe gode sommeroplevelser for vores kunder.
Måske er det dig, der elsker orden og struktur og som vil elske at holde styr på prøverummet og hjælpe kunder med de helt rigtige sommeroutfits? Måske er det dig, der byder kunderne velkommen ved kassen i rollen som Cashier og sikrer en god afslutning på deres besøg i Magasin. Vi søger også Sales & Service Ambassadører, som elsker kundekontakt, har sans for salg og står klar på salgsgulvet med et smil.
Der er mange måder, som du kan gøre en forskel på i Magasin henover sommeren og hvem ved, måske er det starten på din videre rejse hos os.
Forventninger til dig som sommerassistance hos Magasin
Du vil som sommerassistance blive del en af en fastlagt vagtplan, hvor der fremgår obligatoriske vagter.
Du kan arbejde fra 10 timer om ugen i dagtimer, aftener og weekender i vores sommerperiode som strækker sig fra fra starten af maj til udgangen af august. Opstart- og slutdato planlægges ud fra forretningernes behov.
Vi har brug for dig, der er fleksibel og kan træde til i netop denne periode, dog forventes det at du med sikkerhed kan arbejde uge 26, 27 og 32.
Arbejdstiderne kan variere, men kan ligge i tidsrummet kl. 07.00 og 22.00.
Ansættelse sker i henhold til Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK, og følger de gældende overenskomst vilkår.
Derudover vil man modtage overenskomstmæssige tillæg ved aften- og weekendarbejde.
Vil du med på holdet og blive vores nye kollega?
Du kan let og hurtigt sende os din ansøgning via linket. Vi håber på, at du også har lyst til at fortælle lidt om dig selv i en lille video, som du kan sende med din ansøgning.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og gøre sommeren magisk sammen med dig!
Q&A
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver inviteret til samtale?
Hvis du bliver udvalgt og inviteret til samtale, vil du i invitationsmailen finde al den information, du behøver. Når du har accepteret tidspunktet for samtalen, ved vi, at du kommer. I mailen er der også vedhæftet information, som vi opfordrer dig til at læse igennem inden samtalen.
Ved indkaldelse til samtale vil du også blive bedt om at indhente en straffeattest, da det er et krav at vi har set den inden mulighed for ansættelse.
Kan jeg blive fastansat efterfølgende?
I Magasin ønsker vi at udvikle og fastholde vores medarbejdere. En fastansættelse afhænger af behovet, men en stor del af vores sommerassistancer får hvert år mulighed for at fortsætte.
Hvornår hører jeg fra jer, når jeg har ansøgt?
Vi ansætter løbende fra maj til august. Derfor anbefaler vi dig at være opmærksom på mails fra os i hele perioden.
- Lokationer
- Rosengårdscenteret, Odense
Rosengårdscenteret, Odense
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.