HR Business Partner
Vi søger dig, der som HR Business Partner vil arbejde med det gode købmandskab i en HR kontekst.
Er du forretningsorienteret, analytisk stærk og drevet af at skabe værdi og vækst gennem HR? Vi søger en HR Business Partner til vores fysiske forretninger, der kan kombinere analytiske evner med en dyb forståelse af HR-teori og praksis i Retail for at understøtte vores strategiske mål.
Vi søger dig, der som HR Business Partner vil arbejde med det gode købmandskab i en HR kontekst. Din fornemmeste opgave bliver, sammen med din kollega, at sikre vores forretninger og deres medarbejdere den bedst mulige HR service i en organisation præget af højt tempo og et stærkt kommercielt fokus. Du bliver kontaktperson i HR for vores ledere, og din opgave bliver derfor at afdække og forstå de enkelte forretningers indsatsområder og hjælpe dem i arbejdet med trivsel og udvikling af vores medarbejdere og forretning bl.a. via opfølgning på vores HR KPIer.
Din rolle
Som HR Business Partner vil du være ansvarlig for at omsætte data og analyser til konkrete anbefalinger og handlinger, der styrker vores organisation. Du vil være en nøglefigur i arbejdet med at sikre, at vi arbejder effektivt og målrettet med HR i vores forretninger.
Dine opgaver vil være koncentreret omkring følgende:
- HR support til ledere på tværs af forretninger
- Juridisk sparring og rådgivning
- Analysere HR-data for at identificere trends, udfordringer og forbedringsmuligheder.
- Deltagelse på diverse ledermøder og have 1:1 med alle ledere
- Opfølgning på udviklingsplaner og kobling til vores interne undervisning
- Opfølgning på pre-, on- og offboarding
Vi søger en ny kollega med følgende baggrund:
- Erfaring som HR Business Partner (gerne inden for retail eller FMCG)
- Stærk HR faglighed med kendskab til arbejdet med HR KPI’er og juridisk sparring
- En relevant uddannelsesmæssig baggrund gerne HR
- Erfaring med at arbejde med personprofiler (vi bruger PTP/PTL) og selv være struktureret og detaljeorienteret i din tilgang
- Stærk evne til at arbejde konceptuelt med fokus på processer uden at miste overblikket
- Skarp forretningsforståelse og evne til at omsætte data til værdiskabende løsninger.
Du bliver en del af et HR team på 20 personer med vidt forskellige baggrunde og ansvarsområder men med en fælles interesse for det gode købmandskab og den dynamik vores branche er præget af. Vi løser opgaver inden for alle aspekter af HR og arbejder hele tiden på at udvikle, optimere og forfine vores interne processer og support til gavn for Magasin, vores medarbejdere og ledere. Du skal være dygtig til at samarbejde på tværs.
I Magasin får du muligheden for at bruge dine analytiske evner og gode people skills til at hjælpe ledere og medarbejdere mod deres fælles- og individuelle mål. Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mvh
Jeanet Tocado
- Afdeling
- Human Resources
- Rolle
- HR Business Partner
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.