Ungarbejdere til Magasin i Århus
Er du klar til et fritidsjob, hvor du kan udvikle dig både personligt og fagligt? Kom og bliv en del af Magasin Århus som vores nye ungarbejder
Lige nu søger vi ungarbejdere til flere af vores teams i Magasin Århus. Vi leder efter ungarbejdere, som har lyst til at arbejde i Magasin og er klar til at hjælpe kollegaerne med at sikre, at driften og salget kører problemfrit.
Teamets ambitioner og hverdag:
Som ungarbejder i Magasin er der nu mulighed for at blive en del af et engageret team, hvor du efter skoletid og i weekenderne vil møde ind til et stort fællesskab. Her vil du aldrig stå alene, da der altid er en kollega klar til at hjælpe og vejlede dig. Du vil derfor få gode muligheder for at udvikle dig i din rolle i et trygt miljø.
Du vil blive en del af et team, hvor vi sammen sørger for, at butikken altid fremstår indbydende og præsentabel for vores kunder og kollegaer. Din rolle vil blandt andet indebære at hjælpe med at holde orden og struktur i forretningen, så vi ser gerne, at du er både struktureret og i stand til at arbejde selvstændigt.
Som ungarbejder i Magasin får du:
Erfaring med at arbejde i et stormagasin
Mulighed for at lære en masse kolleger at kende
Personlig og faglig udvikling
Arbejdstiderne kan variere, men kan ligge i eftermiddags- og aftentimerne i hverdage og i weekenderne.
Ansættelse sker i henhold til Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HKs bestemmelser for ansættelse af unge under 18 år.
Derudover vil man modtage overenskomstmæssige tillæg ved aften- og weekendarbejde.
Vil du med på holdet og blive vores nye kollega?
Du kan let og hurtigt sende os din ansøgning via linket. Vi håber på, at du også har lyst til at fortælle lidt om dig selv i en lille video, som du kan sende med din ansøgning.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og gøre julen magisk sammen med dig!
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.