Delikatessemedarbejder til Mad & Vin
Vil du være med til at skabe gode kundeoplevelser i vores Delikatesseafdeling?
Vi søger en medarbejder til vores delikatesseafdeling, som er klar til at bruge sin interesse for god mad og som har lysten til at give kunderne en inspirerende og serviceminded betjening i vores delikatesseafdeling.
Teamets ambitioner og hverdag
I vores delikatesseafdeling arbejder vi sammen om at skabe gode madoplevelser og give vores kunder en serviceminded og inspirerende betjening. Du bliver en vigtig del af et team, hvor kvalitet, præsentation og god service er i fokus.
Dine primære opgaver vil være salg og kundebetjening i delikatessen, hvor du guider kunderne og hjælper dem med at finde de varer, de søger. Derudover sørger du for den daglige opsætning af varer, så afdelingen altid fremstår indbydende og inspirerende. Du vil også deltage i lettere produktion og anretning af vores produkter samt pakning af blandt andet pølser, patéer, tapas og andre delikatesser. En del af jobbet består desuden i rengøring og opvask, så vi altid lever op til vores høje standarder for kvalitet og hygiejne.
Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdstider fordelt i forretningens åbningstider, hvor du også vil have vagter hver anden weekend.
Skal du med på holdet?
Som Delikatessemedarbejder i Magasin bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Vi ønsker os en ny kollega, der:
Kommer med erfaring indenfor branchen, ikke et krav, men en fordel
Har passion for mad og har en naturlig interesse indenfor råvarer
Kan yde personlig og nærværende kundeservice med fokus på at skabe gode kundeoplevelser
Arbejder struktureret og effektivt med opfyldning, varehåndtering og madforberedelse
Trives i et teamorienteret miljø, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i højsædet
Kan være fleksibel og omstillingsparat med evne til at håndtere skiftende arbejdsopgaver og arbejdstider
Magasin som arbejdsplads
I Magasin arbejder vi ud fra værdierne Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi løfter i fællesskab og har fokus på både udvikling og gode kundeoplevelser.
Vil du søge jobbet?
Ansøg via linket nedenfor. Vi indkalder løbende til samtaler og anbefaler derfor, at du søger hurtigst muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, gerne med en kort video.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- Mad & Vin
- Rolle
- Delikatessemedarbejder
- Lokationer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.