Ungarbejder til vores prøverum
Giver du smilende kundeservice samtidig med, at du er god til at holde orden? Så er du måske vores nye ungarbejder til vores prøverum i dametøjsafdelingen!
Lige nu leder vi efter en ungarbejder til vores prøverum i Dame Fashion i Magasin Odense, som har lyst til at tage hånd om praktiske driftsopgaver i prøverummene og altid møder kunderne med et smil.
Hverdagen i Magiske Magasin:
Vores assistancer i Magasin er en vigtig del af et ambitiøst miljø med højt tempo og fokus på mode og livsstil. Magasin er House of most loved brands og vores kunder skal hver dag møde både det brede udvalg af varer og en service, der er mere end forventet.
Som medarbejder i vores prøverum sikrer du kundeoplevelsen omkring prøverummet, hvilket indbefatter smilende service, oprydning og opbøjling og du vil både arbejde i prøverummet i dametøjsafdelingen og hjælpe til med at få varerne på plads på salgsgulvet igen.
Som assistance er du aldrig alene og der vil altid være en kollega at spørge til råds, men du tager også selv ansvar for kundebetjening med et smil og du sikrer, at afdelingen er pæn og inspirerende over for vores kunder.
Er du vores nye kollega?
Som assistance i Magasin bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 5 timer om ugen, primært fordelt på eftermiddage, aftener og weekender.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
Elsker at holde orden og rydde af, så vores prøverum fremstår indbydende overfor kunderne
Er udadvendt, smilende, servicemindet og har en god energi
Elsker at arbejde i et højt tempo med fysisk aktivitet. Der skal bøjles mange varer og hentes nye styles til kunderne
Ansættelse sker i henhold til Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HKs bestemmelser for ansættelse af unge under 18 år.
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder fælles kaffekantine, lækre rabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen og forventer samtidig også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Du kan let og hurtigt sende os din ansøgning via linket og vi håber på, at du også har lyst til at fortælle lidt om dig selv i en lille video, som du kan vælge at sende med din ansøgning.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Odense
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg, Hillerød og Rosengårdscenteret, samt vores onlineshops, magasin.dk, magasin.se, og magasin.no. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.